Category Archives: Road trip 2010

Amerikanske indtryk VIII

New York, baby! Sølle fire dage i sådan en by er helt håbløst, det samme er ideen om at kondensere alle de indtryk og oplevelser i løbet af samme fire dage ned i én blogpost. Så her brudstykker:

  • New Yorkerne er travle. Det var vi også blevet advaret om alle andre steder i USA, men der var dog stadig væsentlig mere hensyntagen og “du ser forvirret ud og dit kort blafrer i vinden, kan jeg hjælpe med noget”-attitude end jeg oplever i de fleste europæiske storbyer.
  • Couchsurfingkonceptet blev afprøvet for første gang, et ortodokst rastafari-jødisk par i New Jersey gav os tag over hovedet og holdt os forsynede med morgenmad, håndklæder og tanker om troen og livet og døden. De flytter snart til Israel for der at arbejde for mere forståelse mellem jøder og palæstinensere. Løsningen? “They need to chill, man!”
  • New York er byen, hvor du kan være sikker på at tale bedre engelsk end den gennemsnitslige ekspedient i Dunkin’ Doughnuts, som ikke ser nogen grund til at holde pause i sin talestrøm på mobilheadsettet, mens han hælder sukker og fløde i din kaffe. Det er åbenbart en “regular” i NY, så fik man lært det.
  • Redeemer presbyterian er en kæmpekirke på Manhatten, som jeg havde glædet mig meget til at besøge. Til forskel fra de to forrige søndage hvor vi var i kirke med den hvide middelklasse i hhv lille-by-på-landet og Memphis, var det her de unge, multietniske, tjekkede collegestuderende der var bedst repræsenteret. Og det var fedt! I det hele taget har USA været meget mere raceopdelt end nogen af os havde forventet, men i New York er posen blevet rystet lidt mere – i hvert fald nogen steder.
  • For selvfølgelig er der også ghettoer og etnisk opdelte kvarterer. Chinatown lugter af fisk og ingen ulejliger sig med at oversætte skiltene til engelsk, Little Italy er vist et par generationer fra at være ægte italiensk, men gør sit bedste for turisterne. Harlem behøver vist ingen nærmere præsentation, og Fort Lee, hvor vi couchsurfede, er et koreansk kvarter. Vi var på starbucks, og var der 4 ud af 6 kaukasere på en kaffebar fyldt med tjekkede unge koreanere, med smarte mobiltelefoner.
  • Hvis man skulle være i tvivl, så har vi ingen rigtige skyskrabere i København. Men det har de på Manhatten, med dertilhørende skyline. At stå på Times Square en sen aften hvor byen stadig koger (lige der sover den vist aldrig) og neonreklamerne flimrer akkurat ligesom i filmene, eller at stå på Brooklyn Bridge i solnedgangen og se indover byen som gror frem i mørk silhuet, er lige så fascinerende og fremmed, som det var at stå i appalacian mountains og se solnedgangen over bjergene. Og derudover usammenligneligt.
Reklamer

Skriv en kommentar

Filed under Road trip 2010

Amerikanske indtryk VII

  • Austin er et grønt, liberalt åndehul midt i Texas, som i øvrigt er den eneste stat i USA der har indskrevet i sin forfatning, at de til enhver tid kan udtræde af unionen og blive en selvstændig nation.
  • I Austin er det den kreative klasse, de studerende, dem indenfor musikken (særligt indierocken) og de hvide middelklassebørn der sætter dagsordenen. Det er nok et af de mest homogene steder, vi endnu har besøgt. Men man føler sig hjemme som europæer, og folk er lige så søde og imødekommende som alle andre steder, vi ellers har været.
  • Kari, vores vært, havde lagt et alsidigt program der var “So Austin”. Vi besøgte Whole Foods hovedkvarter, hoppede i vidunderligt koldt vand fra underjordiske kilder, spiste breakfast tacos, mexikansk mad, fransk mad og drak en frygtelig masse texas-øl på forskellige klubber, der allesammen lignede Nemoland på Christiania og Tjilipop på Nørrebro.
  • I Austin er man enten A: Musiker, B: Kunstner (billedkunstner, fotograf, grafisk designer, forfatterspire etc), C: Studerende (kan sagtens være en kombi af A+B+C) eller D: Softwareprogrammør (de er dog lidt længere nede i hierakiet). Man går i vintagetøj, gerne med et flippet twist hvis man er pige og en ironisk cowboyhat hvis man er fyr. Man er vokset op i Dallas/Houston/Andre byer i Texas og føler sig først rigtig forstået, når man kommer til Austin.
  • Og så skød vi selvfølgelig med pistoler! Det er nok mere Texas end Austin, men fedt alligevel!
  • På skydebanen havde de både ‘ladies night’ og ægtefælle-rabat, der er nogle der er ivrige efter at få kvinderne med på vognen…

Skriv en kommentar

Filed under Road trip 2010

Amerikanske indtryk VI

  • Cajun, et rodsammen af det franske, afrikanske og engelske køkken som er kendetegnende for Louisianna, tidligere fransk koloni og særligt New Orleans. Det var samtidig en tiltrængt pause fra vores diæt af hjemmegjorte supermarkedssandwiches og bbq. Vi fik prøvet både gumbo, jambalaya og alligatorkød – sidstnævnte var en tør, kyllingeagtig historie mens førstnævnte var et genialt krydret miks af en masse forskellige slags kød og pølser med ris og brød.
  • Voodo trives i bedste velgående i New Orleans, clashet mellem afrikansk stammereligion og fransk katolicisme er fremtrædende og der var masser af butikker med heksedoktorgøgl, håndlæsning og deslige, som nok mest var til ære for turisterne…
  • Katrina var forbi for efterhånden 5 år siden, de fleste spor i midtbyen er væk. Men så snart man faldt i snak med folk, skulle der ikke meget til før de fortalte om, hvordan de så deres hus/bil/båd/job forsvinde op i luften eller ned under vandet. Det er svært at få et overblik over hvor mange der egentlig mangler at blive genhuset, men New Orleans er indtil videre den by hvor vi har set flest hjemløse.
  • Hoteller er bare moteller overlegne. Punktum.
  • Kaptajn Ted, vores guide på en 2-timers tur ud i sumpene omkring New Orleans havde et kæmpe arsenal af mere eller mindre sandfærdige røverhistorier, men fedest var hans passion for og kendskab til den unikke natur i Louisianna, som han var vokset op i og nu prøver at formidle til turister. Selvfølgelig så vi alligatorer, og hørte om hvordan hans onkel for 40 år siden da alligatorerne næsten var udryddet, slog en studehandel af med staten hvor han, til gengæld for at opdrætte alligatorer til at sætte ud i sumpen, blev fritaget for at betale skat i 10 år.
  • Louisiannas katolske rødder er tydelige i centrum af det franske kvarter, hvor der ligger en smuk, katolsk kirke som er hele (gisp!) 250 år gammel, og en af de ældste kirker i USA. I det hele taget er det svært at holde sig alvorlig når man ser skilte som opfordrer til at passe på den og den bygning fordi de er 100 år gamle og vigtig vigtig kulturarv.
  • New Orleans ligger på linje med havets overflade og lige ud til Mississippi, så grundvandspejlet står så højt, at det med at begrave de døde under jorden forlængst er opgivet. Kisterne popper simpelthen op igen. Vi besøgte en af de mange kirkegårde hvor de døde ligger i små kapeller over jorden. Stabler de dem, eller hvordan får man en hel familie ind i et familiegravsted på størrelse med et amerikanerkøleskab?
  • Verdens ende fik vi også set, den ligger et par timers kørsel stik syd for New Orleans, derude hvor skiltene (særligt dem med fartgrænser) har skudhuller – allesammen. Derude hvor vejen faktisk bare stopper på et tidspunkt og hvor lyset er helt hvidt og klart, som på Skagen eller Lolland, fordi der er vand over det hele.
  • Husene ved verdens ende står på pæle. Det er ret smart fordi ens møbler ikke flyder væk når der er oversvømmelse, men også fordi ens trucks (ja, flertal) kan stå parkeret under huset, og ikke blir våde når det regner.

Skriv en kommentar

Filed under Road trip 2010

Amerikanske indtryk V

Nu med rigtige romertal, ligesom forrige post er korrigeret… Men altså, torsdag, fredag, lørdag og søndag stod på besøg hos først Phillip i Chattanooga, derefter Ryan i Memphis – begge nogle af Ellis venner fra L’Abri. Så here goes:

  • Størrelse bliver ved med at være et issue – Philips mor har selv designet deres 278 kvm hus. 4 badeværelser talte jeg, et bibliotek og en fantastisk velfungerende aircondition.
  • 10 minutters barfodsfodbold kan man spille i middagsheden, før det begynder at snurre rundt. Men fedt at spille mod amerikanere, det er ikke så ofte jeg får lov at føle mig ovenpå, når det kommer til sport!
  • Nashville fik os næsten ned med nakken. Et par og 40 grader, tyktliggende smog og et omfattende asfalteringsprojekt stjal hvad der måtte være tilbage af ilt, og vi søgte ly i en forstad med iskaffe og smoothie.
  • Sushi i Nashville er interessant. En “japanese bagel” er – Sushi med cremecheese. Ikke nogen udpræget succes… Men bestemt et behjertet forsøg på at få to kulturerer til at gå op i en højere enhed!
  • Nashville by night – man slentrer fra den ene åbne dør til den anden, ud strømmer kølig luft og høj musik.
  • Engagerede tourguides er fede. Hvis man får “Honky Tonk Angel” tatoveret henover brystet, har man også fortjent at være guide i Sun Studio, Memphis. Her indspillede Elvis, Cash og en masse andre af de tunge drenge.
  • Beagle street i Memphis er Strøget på en meget glad fredag aften – måske bortset fra reklamerne for bl.a dværge-brydning og de meget talentfulde (!!) gademusikanter.
  • Indfødte guides er fede, fordi de kan få dig op i de høje bygninger, så du kan se skyline by night! Og de kender de gode steder at få sin bbq – eller købe brugte bøger.
  • Vores ene guide var en venlig, lyttende sydstatsfyr, som var vokset op i Brasillien. Flydende portugisisk fjerner dog ikke drævende sydstats “Y’all” og gentleman-manerer.
  • Og nårh ja, sydstatsmanerer – de er bare bedre. Jeg tror ikke jeg har åbnet en dør selv, siden jeg forlod Washington D.C. Undtagen når der kun er Jesper og Niels i nærheden, selvfølgelig. De ved nemlig udmærket hvor dejligt selvhjulpne danske kvinder er…
  • Vores anden guide kører truck, dyrker kampsport og udforsker de mange forladte højhuse i Memphis, for rushet ved at stå på toppen om natten og se udover byen. Sidstnævnte er dog fortid nu, hvor han har afsluttet sin undergrad i filosofi og begynder at læse jura…
  • Men hvad er det med amerikanere og indretning? Tørrede blomster, små hotelsæber, højklassisk engelsk klunkestil og overdrevent mange puder. Hvor bor mændene? Garagen?

6 kommentarer

Filed under Road trip 2010

Amerikanske indtryk IV

Dagene mandag, tirsdag og onsdag var fyldt med førstegangsoplevelser:

  • Forræderi fra vores GPS. Nej, Starbucks ligger ikke på en majsmark.
  • Besøg hos udlandsfamilie, at vi var velkomne var vist en underdrivelse!
  • Pulled pork på Bucky’s bbq – bordene var fyldt med trivelige damer og overskæggede mænd. Der var plasticgafler og plasticdug, ice tea, coleslaw og ganske vidunderligt kød.
  • Dyrehandel, eller – dyredelikatesseforretning. Hundefødselsdagskager og økologiske hundekiks med ingefær og kanel. Vi fik smagsprøver.
  • Whole Foods. I like! Det er Irma, bare 5 gange større, med flere lækre varer og flere smagsprøver. De har saltlakrids, og den bedste italienske is jeg har fået siden Frankfurt i 1999.
  • Sweet potatoes, moset, ovnbagt og  knaldgult med marshmellows på toppen.
  • Baseballkamp. At jeg ikke forstod reglerne er næppe en overraskelse, men helhedsoplevelsen var spændende. The chicken dance, barbie girl, cheer leaders og tyndt amerikansk øl. Vi medbragte lidt europæisk hooliganisme og valgte undervejs Mr. Hazelbaker, en udmærket batter, som vores favoritspiller med dertilhørende hyldestsange.
  • Krispy Kream. Oh, en nykogt glaseret doughnut! Oh, en cremefyldt, chokoladedækket doughnut! Oh, en glaseret, chokoladeglaseret doughnut med klassisk farvet krymmel! Oh, en nytænkende citrun-doughnut med cremefyld og puddersukker! Nu er vi addicted.
  • Pizza. Man må gerne bitche over at det er besværligt med det amerikanske drikkepengesystem, men noget der er genialt er altså at ligemeget hvor man spiser, er det helt ok at dele og serveringen kommer glad og gerne med ekstra tallerkner og overskårne portioner. Og du kan få resterne med hjem!
  • Hiking-tur i Guds egen natur i hans eget land.
  • Nærkontakt med endnu et af de mange rådyr vi har mødt, de er meget lidt sky og vældig pæne og karamelfarvede.
  • Vandfald! Mange små bække og et enkelt stort vandfald, man kunne gå ind under.
  • Cliff-jumping i fantastisk kølig flod, igen med vandfald og omkranset af skov. Den smukkeste svømmehal jeg endnu har været i, og første gang jeg tog 4-meter-vippen!
  • Nær-arrest-oplevelse. Der var måske egentlig et lillebitte hegn, men udsigten var så pæn udover floden. Den slags kalder Tennessee State Police åbenbart for “ulovlig indtrængen” og skal lige have navn og kørekort. I bytte fik vi en demonstration af bad-cop/good-cop og en venlig moralprædiken. Vi lovede kun at lave lovlige ting fra nu af.

4 kommentarer

Filed under Road trip 2010

Amerikanske indtryk III

Avs, jeg er fire dage bagud nu, men her kommer så søndagens oplevelser!

  • Gudstjeneste i Bibelbæltet, Northwestern Presbyterian Church. Orgelmusik, korsang, mænd i slips og kvinder med fornuftige frisurer – vi har allesammen navneskilte på, fordi det er velkomstgudstjeneste for deres nye præst.
  • Af samme grund var der efter gudstjenesten dækket op med den mest overdådige frokostbuffet jeg har set, og da de første 10 havde været henne og hilse og nøde os til at tage med, gjorde vi det selvfølgelig.
  • Kagebordet var lige så langt som frokostbordet, og de var to die for! Ferskensandkage, frugtkager, brownies, jordbærkager, mange flere kager: gallopperende sukkerchok!
  • To generationer af bibliotekarer, som var vældig begejstrede for at møde Jesper.
  • Mængder af ældre damer, som synes det var henrivende at vi sådan ville komme forbi deres kirke og var lutter smil og “have a safe trip now, remember to drink lots of water”. Og ja, selvfølgelig fik vi goodie bags med!
  • En meget gammel mand hilste på tysk! Han blev skudt ned over Berlin med sit fly under 2. verdenskrig, og var tysk krigsfange i 2 år “Hallo, wie gehts, sprechen Sie deutsch?”
  • Nysgerrige unge med udlængsel, og midaldrende som blev fjerne i blikket ved tanken om dengang de var i Italien/Tyskland/England/Sverige…
  • Don Hendrick, pensioneret ingeniør, som inviterede os med ud på sin ranch, så vi lige kunne se hvordan rigtige amerikanere bor. Vi blev mødt af en meget glad hund og en udsigt over enge, skov og bjerge. Her græsser hans Black Angus-kvæg, der ender deres liv som burgerbøffer.

3 kommentarer

Filed under Road trip 2010

Amerikanske indtryk II

  • Lugten af kaffe om morgenen, med kanelsnegl.
  • Lincoln-monument – han er the big guy heromkring, og at stå med samme udsigt som Martin Luther King havde, da han holdt sin “I have a dream”-tale fik lige de små hår på armene op at stå, selv uden tusindtallige folkemængder.
  • Vietnam-memorial, mange, mange navne på marmor – sært upersonligt at gå forbi. Og som resten af D.C, smækfyld med largeness, alt er gigantisk +1.
  • Museum of American history. Overraskende lidt guldgraver- og nybyggerromantik, till gengæld masser af præsidentdyrkelse og popkultur. Alle museer i Washington D.C er gratis, så man kunne sagtens have brugt to ekstra dage!
  • Taco Bell – den hurtigste fastfood jeg til dato har fået  – to skridt fra bestilling til pose i hånd.
  • Wal-Mart. Jeg er tilsyneladende en lille, eorupæisk sylfide, som blir befippet når ældre par med elvishår og papilotter spørger “howdy there, honey, how’re you doin’?”
  • Dyr: Tre katte med hver sin distinkte personlighed, et velvoksent egern, en absurd stor natsværmer, kæmpesommerfugle og tre ørne – set oppefra. Hertil kommer to vilde kalkuner (hvoraf en tydeligvis godt kunne flyve), et ukendt antal hjorte og – – – seks bjørne!!
  • Kings of Leon i hårnålesvingene, rækker af træer og blå bjerge, der diser til i regnvejr, udsigt på udsigt, på udsigt…
  • Motel: Rækkevis af monstertrucks parkeret udenfor, drævende sydstatsaccent bag disken, klistret gulvtæppe (don’t ask), små sjove fluer på værelset (don’t ask altså, det var billigt!), budweiser og chips og Desperate Housewives med reklamebreaks hvert 7. minut.

Imorgen: Presbyterian Church, Blue Ridge Parkway mod South Carolina hvor den står på familiebesøg! Stay tuned…

2 kommentarer

Filed under Road trip 2010