Category Archives: Retorik

Özlem, Joachim og Aristoteles

Der er ikke noget nyt under solen, summen af laster er konstant og mennesker er pinligt forudsigelige. Hør bare hvad Aristoteles (384-322 fvt.) skriver om vores bevæggrunde, og hav de sidste par ugers fattigdomsdebat i baghovedet:

Alle handlinger skyldes altså med nødvendighed én af syv årsager: en tilfældighed, natur, tvang, vane, en fornuftig overvejelse, vrede eller begær.

En yderligere inddeling af menneskers handlinger efter alder, moralsk holdning eller andre forhold er overflødig. Hvis det nemlig hænder at unge mennesker er vrede eller grebet af begær, er det ikke på grund af deres ungdom, de handler som de gør, men på grund af vreden eller begæret.

Det samme gælder rigdom og fattigdom: det hænder, at fattige folk på grund af deres mangel på penge begærer penge, og at rige begærer unødvendige nydelser, fordi de er i stand til at skaffe sig dem, men også for dem vil det gælde, at de ikke handler på grund af deres rigdom eller fattigdom, men på grund af deres begær.

(Aristoteles Retorik bog A, afsnit X,8-12)

Interessant, tilsyneladende er vi både andet og mere end ofre for omstændighederne, være det sig ungdom eller fattigdom.

2 kommentarer

Filed under Omverden, Retorik, Undren

Økonomisk metaforik

Lige nu bliver der snakket og sammenlignet og diskuteret økonomi. Der er rød plan og der er blå plan. Hvilken er det bedste svar på kongerigets udfordringer? Hvad nu, hvis det viser sig, at det der skiller de to planer mest faktisk ikke er tal, men ord? For sjovt nok er der ikke enighed om hvilken slags butik Danmark er:

Læs resten

Skriv en kommentar

Filed under Retorik, Samfund, Sprog, Undren

Og tilbage til arbejdet

Øj, nu er det eksamenstid. Det betyder at internettet trækker. Skyerne er også spændende at kigge på, og trafikken udenfor vinduet, javel – men jeg undrer mig hvert år i januar og maj over hvor uhyggelig meget min lyst til at opstøve og kaste mig ud i ligegyldige debatter på blogs og foraer stiger. Eller, de er jo ikke ligegyldige – der er folk derude som tager fejl!

Skriv en kommentar

Filed under Internet, Ligegyldigheder, Navlepilleri, Retorik

Dickens og De Unge Mødre

Og det blev Kulturel Fredag, også på Nørrebro. København Læser lokker og Lind og jeg havde besluttet at lægge hårdt ud med “En stemningsfuld aften med Charles Dickens og Punch i Lygten Station. Jounalist, kritiker og Dickens-ekspert Lars Bukdahl i samtale med Jounalist Kurt Hollesen om Charles Dickens’ liv og forfatterskab” og det lovede jo meget godt, kan man sige. Der skulle også være punch!

Kulisserne var stemningsfulde på Lygten station, hvide duge, stearinlys og to polstrede, røde læderstole der indbød til samtale om en gammel englænder. Efter den indledende mikrofonjustering lagde Bukdahl flydende ud med lidt til masserne, om fascinationen af Dickens og hvorfor det er, han får det samlede danske litteraturparnas, både før og nu, til at blegne. Vores eget forkendskab til Dickens begrænsede sig til lidt Oliver Twist og Et Juleeventyr, og udover en enkelt trettenårig var vi vist de yngste i lokalet.

Men nok med de indledende manøvrer. Vi må til det. For det gik jo hverken værre eller bedre end at vi var havnet til det nærmeste man kommer en årlig generalforsamling i Dansk Dickensselskab. Og vi kunne være gået derfra glade og oplyste, hvis det ikke var for én mand. Én mand og en mikrofon.

Det er det mellem linjerne, de tomme pladser, der siger mest. Men hvis man lader det fylde for meget…

Altså, jeg hopper og danser på tastaturet, for jeg kan stadig ikke helt rumme det. Kurt. Som ikke helt kunne greje den der mikrofon. Og talte meget langsomt. Og fandt på hvad han skulle sige ord for ord. Og brugte de der talende pauser meget. For meget. Vi. Taler. Sætningsemner. Med. Pauser. På. Op. Til. Otte. O-T-T-E. Sekunder. Man glemte ganske enkelt hvad han talte om, mens han talte. Jeg kan i skrivende stund ikke huske et ord. Bortset fra at han har besøgt begge de huse Dickens har beboet. Bukdahl havde kun besøgt det ene af dem.

Vi begyndte at sidde lidt uroligt på stolene. Nede bagerst i hjørnet, heldigvis. Hvem knækker først? Vi er vel kulturelle mennesker, for Søren – der ikke lader sig slå ud af lidt no-sense slowtalk. Og så alligevel. Tics. Nervøs fnisen. Spejden mod udgangen og kiggen på klokken. Bukdahls indlæg kommer som små oaser, men det er bare ikke nok!

I pausen knækker vi, snupper vores punch og glider mod udgangen, håndtegn til den trettenårige der livstræt sidder med mobilen ved siden af sin rødskjortede, læderbebuksede far med glimt i øjet og “kloge børn keder sig ikke”. Hun kommer nok ud på den anden side som et stærkere menneske.

Døgnnetto: Kakaomælk. Hjem i sofaen: De Unge Mødre. Ah. Og nu: Det Nye Talkshow og Anders Lund Madsen der taler bornholmsk med Sussi og Leo, jamen altså…:-)

3 kommentarer

Filed under København, Lyt til Nyt, Ordperler, Retorik

Chat-etikette (og sms?)

Jeg har de sidste par dage funderet lidt over min og andres brug af short-message kommunikationsformer som chat og sms.  Jeg er en kvinde. Jeg har tendens til at overfortolke og læse ting ind i udsagn, som slet ikke er der og aldrig har været der. Jeg kan bruge ulækkert lang tid på at spekulere over, om et kortfattet “okay” eller den manglende smiley efter “…” mon betyder, at jeg har sagt noget dumt i forgående besked. Og den slags er helt normalt for nogle (jo det er!) – og andre synes det er dybt åndssvagt. 

Forklaringen på min misforståenhed og andres uforståenhed ligger, tror jeg, i genreforventing. Eller, mere præcist, forventingen til hvilke sprogfunktioner den benyttede genre er til for at understøtte.

Vi opererer med (cirka) fire sprogfunktioner. (Roman Jakobsen startede med seks, Jørgen Fafner skar det ned til fire – de hedder dog stadig de Jakobsenske sprogfunktioner)

  • Emotiv funktion (symptomfunktionen) Jegét – afsenderen udtrykker sig. 
  • Konativ funktion: (signalfunktion) Du-påvirkning/du-styring
  • Referentiel funktion: (symbolfunktion) Sags- og emnebehandling
  • Fatisk funktion: fællesskabsbekræftende

Jeg kan se at jeg, både på chat og sms lystigt bruger og blander alle fire sprogfunktioner. Men det er her især de to sidste som er interessante og kan skabe ballade.

Jeg kender mennesker  (oftest kvinder) som vold-dyrker den fatiske og impulsive (så får jeg beskeder som “Ih, jeg elsker når solen skinner :-)” eller “Årh, sidder til vildt kedelig undervisning…:-S Hvad laver du?”) mens andre (oftest mænd) holder sig udlukkende til den referentielle funktion (beskeder som “ok”, “nej”, “måske” eller ” kl 20″).

Når vi bruger den fatiske funktion, socialiserer vi, som ude i virkeligheden. Sms bliver til en samtale, med hvad dertil hører af bekræftelser, smil, gestik og gensidighed.

Misforståelserne opstår så, når en person med en fatisk og referentiel tilgang, skal chatte med en person med en udlukkende referentiel tilgang til mediet. Eksempel:
Mig: “Hey, jeg holder fødselsdag på lørdag – kunne du tænke dig at kigge forbi?”
Referentiel svarmulighed: “Måske”
Fatisk svarmulighed: “Lyder hyggeligt 🙂 Skal lige tjekke kalenderen hjemme…”

Overfører vi det til virkelighedens verden, vil jeg mene at det referentielle svar er på grænsen til det uforskammede. Men er det det i skriftlig kommunikation som chat og sms? Det kommer an på genreforventningerne. Indholdet i begge svar er det samme, den inviterede ved endnu ikke om han kan komme. Men indpakningen er langtfra ens.

Der kunne skrives mere og længe om både forkortelser, tegnsætning, brugen af smileys, betydningen af status som “optaget”, “Ikke til stede” og disses betydning for forventninger til responstid og sprogfunktion i svar (f.eks er et kort for hovedet-svar måske mere socialt acceptabelt når status er “optaget”?)

Men hvad synes du? Hvordan bruger du medierne her?

22 kommentarer

Filed under Internet, Medier, Meta, Omverden, Retorik, Undren

Postkort fra Skriveland

Det er nemlig der, jeg bor for tiden. I Skriveland er vores nationalret Madpakker: Én skive rugbrød med leverpostej, én med nutella, og én med valgfrit pålæg (dog oftest pølse), samt en pose gulerødder og nogle mandariner. I Skriveland går vi nemlig ikke så meget op i det der med varieret kost, men til gengæld bruger vi mange penge på kantinekaffe!
Skriveland har sin helt egen tidszone, dagene går hurtigt, men timerne snegler sig afsted. Indbyggene har et ambivalent forhold til tiden, for selv om skriveland måske ikke er det bedste sted at slå sig ned permanent, frygter de også for d. 5. januar hvor deres opholdstilladelse udløber… Skriveland er en ret lukket stat, kun den nærmeste familie kan få tildelt visa, og skal man have udrejsestilladelse, kræves der absurde mængder papirarbejde. Resultatet bliver, at Skrivelands indbyggere efter kort tids assimilation forvandles til sortsnakkende, isolerede særlinge, der ikke kan tale om andet end nationalretten, og så naturligvis de store, vigtige og nødvendige Opgaver, som i sin tid fik dem deporteret fra Den Virkelige Verden til Skriveland.

Kommunikation med den omgivende verden er dog tilladt indenfor visse rammer, så send mig en hilsen, vil du?

3 kommentarer

Filed under Navlepilleri, Retorik

Kim Larsen-retorik

Der er sagt og skrevet meget om Kim Larsens “Gesundheit macht frei”-kampagne. Jeg har ikke rigtig selv haft nogen decideret mening om sagen, men jeg har med interesse fulgt de forskellige typer af argumenter som har været på banen fra rygernes side – det kræver jo som regel mere kreativitet at strikke et godt forsvar sammen når man har en så broget sag. Jeg har identificeret følgende strategier:

Offerargumentet: Vel nok det mest alment accepterede. Det er synd for rygerne, for de er jaget vildt som foragtes af alt og alle, derfor skal vi huske at huske at de også er mennesker, og ikke være så grove overfor dem. De vil jo bare gerne være i fred.

Reductio ad Hitlerum: Fremover kendt som Kim Larsen-argumentet, Gesundheit macht frei, Hitler ville heller ikke have at hans SS-soldater røg, så derfor er rygeforbud på offentlige steder vistnok noget værre nazistisk fis. Ehm…

Frihedskæmperargumentet: Direkte afledt af ovenstående, men lige dét mere sofistikeret. Rygeren er frontkæmper for den frie vilje og retten til at vælge selv. Rygeren er the brave and lonesom cowboy der “tør gå mod offentlig forargelse og risikere stening på togstationen” (credits til Harning, fedt citat). Rygning er et udtryk for rebelskhed og bør faktisk som sådan hyldes i vores konforme samfund.

Er der nogen jeg har glemt?

Hvad jeg selv mener? Folk må da gøre hvad de vil med deres lunger og blodårer, bare jeg bliver fri for at få det i ansigtet på steder hvor jeg har betalt for at komme ind eller ikke har mulighed for at gå min vej fra.

8 kommentarer

Filed under Retorik, Samfund, Undren