Category Archives: Q & A

FAQ uge 49 plus det løse

Q: Hvordan kan man vide at et nybyggeri snart vil finde den knap, der slår centralvarmen til?
A: Det ved man, når de begynder at dele tæpper ud, så starter varmen for fuld knald dagen efter.

Q: Kan det faktisk lade sig gøre at lave store mængder mad til 12 mennesker på et komfur, hvor ovn og kogeplader ikke kan fungere samtidig?
A: Ja da.

Q: Hvor kan jeg finde den bedste muffinsopskrift verden endnu har set?
A Jamen det kan du her. Dem med æble og kanel er vilde!

Q: Kører den der mac så igen?
A: Ja

Q: Hvad var der egentlig galt med den?
A: Jamen det var harddisken – men det hele blev lidt forvirrende af at den nye harddisk jeg købte også var defekt. Men nu kører det!

Q: Hvor lang tid tager det 7 kvinder at bage småkager af 8 kg mel?
A: 6-7 timer

Q: Hvor mange slags kan det så blive til?
A: 8 + konfekt

Q: Hvaaaa… Den der bachelor-opgave?
A Stritter stadig lidt, men bevæger sig vist i den rigtige retning.

Q: Hvorfor laver du så ikke noget på den, i stedet for det her navlebeskuende fjol?
A: Åhr, party-killer-overjeg!

Q: Er der en specialklasse på frisørskolen?
A: Ja. De har den mest tålmodige lærer verden endnu har set, han var god til at tælle baglæns ned fra 10 og tage dybe indåndinger.

Q: Hvorn klipper de så, i den der specialklasse?
A: Hitlerjugend møder Hillary Clinton og åbner neglesalon i Ishøj.

Q: Og hvornår er det du skal ha taget det der familiebillede, der skal hænge fremme resten af dit liv?
A: Om 14 dage.

Q Kan det nå at vokse lidt ud?
A: Måske.

Q: Ugens ord?
A: Proportionssans.

Reklamer

4 kommentarer

Filed under Q & A

FAQ uge 46

Det har stået sløjt til med skriverierne her (men ikke på BA’en, Gott sei dank!), derfor en lille Q & A-session fra mig til mig, om ting jeg har opdaget eller genopdaget i løbet af den snart forgangne uge:

Q: Hvor lang tid tager det for en cyklist at blive gennemblødt af en hidsig haglbyge?
A: Vel omkring toethalvt minut, hvis vinden er i den rette vinkel.

Q: Er ingefær godt i varm kakao?
A: Ja, før søren! Med rigtig flødeskum!

Q: Hvordan redder man et par halvsløje og kedelige koteletter?
A: Karry og piskefløde.

Q: Hvor lang tid tager det at lave amerikanske pandekager af 8 liter dej?
A: Omkring 3 timer, iberegnet tyve minutter til at cykle fra Blågårdsplads til hjørnet af Griffenfeldsgade og Nørrebrogade og låne en spatel.

Q: Og hvor lang tid gider folk så blive hængende og spise pandekager?
A: Vel omkring til klokken 17 eller noget.

Q: Hvad er et Kernel Panic Window?
A: Ondskab. Macs variant over pc’ens Blue Screen of Death. Ubelejligt. Dyrt. Men også forventeligt efter halvanden meters frit fald.

Q: Hvorfor er det nu, man ikke skal gå rundt i høje, smarte støvler en hel dag?
A: Fordi man får herreondt i fødderne.

Q: Hvorfor er det, jeg gider stå ubehagelig tidligt op og cykle til Amager søndag morgen?
A: Fordi der er kirke i øjenhøjde, aha-oplevelser der holder resten af ugen.

Q: Hvorfor laver David Lynch film?
A: Ehm… 47? Skruetrækker? Rød? Læbestift? Komode? Knips?

Q: Hvorfor bruger man ikke flere eftermiddage på sofaen med Ben Webster & tæppe & avis & kaffe & snebolde?
A: Det gør man også fremover. Basta.

Q: Hvad er ugens “Øj, jeg ville næsten ønske det var sket for mig for det har godt nok potentiale til at blive en god historie”?
A: Uden tvivl denne. Og velkommen i blogland til Anissi, wuhu!

24 kommentarer

Filed under Navlepilleri, Q & A