Category Archives: Omverden

Özlem, Joachim og Aristoteles

Der er ikke noget nyt under solen, summen af laster er konstant og mennesker er pinligt forudsigelige. Hør bare hvad Aristoteles (384-322 fvt.) skriver om vores bevæggrunde, og hav de sidste par ugers fattigdomsdebat i baghovedet:

Alle handlinger skyldes altså med nødvendighed én af syv årsager: en tilfældighed, natur, tvang, vane, en fornuftig overvejelse, vrede eller begær.

En yderligere inddeling af menneskers handlinger efter alder, moralsk holdning eller andre forhold er overflødig. Hvis det nemlig hænder at unge mennesker er vrede eller grebet af begær, er det ikke på grund af deres ungdom, de handler som de gør, men på grund af vreden eller begæret.

Det samme gælder rigdom og fattigdom: det hænder, at fattige folk på grund af deres mangel på penge begærer penge, og at rige begærer unødvendige nydelser, fordi de er i stand til at skaffe sig dem, men også for dem vil det gælde, at de ikke handler på grund af deres rigdom eller fattigdom, men på grund af deres begær.

(Aristoteles Retorik bog A, afsnit X,8-12)

Interessant, tilsyneladende er vi både andet og mere end ofre for omstændighederne, være det sig ungdom eller fattigdom.

2 kommentarer

Filed under Omverden, Retorik, Undren

Mit lille nyhedsparadigmeskift

Nu hvor Egypten, indtil det modsatte er bevist, har fået en relativt happy ending på den seneste tids dramatik, er det på sin plads at stoppe og og reflektere lidt over dækningen af begivenhederne.

Læs resten

3 kommentarer

Filed under Medier, Meta, Omverden, Samfund

Spytsugertolk, tak

Jeg må igen og igen beundre tandlæger for at de overhovedet gider prøve at konversere de stakler, der ligger i stolen og har munden fyldt med spytsugere og vatdimser. Som for eksempel i formiddags, hvor klinikassistent Nadja lige har dømt mine tænder sunde og raske og mens hun rigger an til tandrensning venligt spørger, om jeg så skal videre på arbejde her bagefter? – Ngaj, jarh har fherie, svarer jeg, og i tilføjer forklarende at det er fordi jarh æser humahnjoar. – Nårh, du er mor? lyder svaret, – ja, det tager nok også en del tid forestiller jeg mig.

Skriv en kommentar

Filed under Omverden, Ordperler

Amerikanske indtryk I

Inspireret af Nadja Pass, en bunke indtryk i halvkronologisk rækkefølge fra de første døgn af Den Store Sommerferie med Jesper, Niels og Elli:

  • Lufthavne og fly er bare sære steder at bruge en hel dag, man er afsted og alligevel bare undervejs.
  • Mellemlanding på Island, Elli bemærker rigtigt nok, at flertallet af islandske mænd har nogle ret modige frisurer.
  • Og alting er billigere på Island! Undtagen bøger?
  • Jetlag I;  ikke så væmmelig som frygtet, at blive ved med at flyve i dagslys mens ens indre ur var 2 om natten var bare lidt som at blive student igen…
  • Fodgænger? Nej, det tror jeg ikke lige. Så hurra for shuttle-busser mellem lufthavn og hotel.
  • Aircondition. Nødvendigt, når luftfugtighed og temperatur i en uhellig alliance forsøger at få dig slået i gulvet. Men retfærdiggør måske ikke en temperatur på 12 grader i shuttlebussen.
  • Jetlag II, lidt mere seriøst, når halvdelen af selskabet vågner kl 8 dansk tid – dvs kl 3 om natten NY-tid.
  • Morgenmad: Æg og bacon og ost i bolle. Kolesterolchok! Men fantastisk kaffe – alle steder – indtil videre.
  • Small. Bed altid om small, lige meget hvad du bestiller.
  • Automatgear. Det skal lige læres!
  • Rush hour traffic. Tager vi fra nu af mere alvorligt. Det forlængede lige turen fra NY til Washington med 4 timer. Måske de afsindige tordenbyger også havde en finger med i spillet. Men undervejs kørte vi meget langsomt ved siden af sjove bumperstickers, syngende truck drivers, begejstrede små hunde med hovedet ude af vinduet, en dame med iltmaske og verdens mest kedsomhedsramte teenager.
  • Radioreklamer. Underholdende, lidt uhyggelige og efter tilpas lang tid enerverende.
  • Gæstfriheden; ikke en myte – vi er lidt overvældede. Vores værtspar er min tantes venindes søster og mand (!) som bor i et eventyrhus ude i regnskoven med tre katte og verdens største tv. Gæstesuiten er dobbelt så stor som vores hotelværelse, selvfølgelig tog de os med ud at spise og kunne vi få lov at betale selv? Nix.
  • Nuancer: De er republikanere, men store fans af alternativ energi. Og burde som art therapist og arkitekt egentlig befinde sig i den kreative Obama-klasse. Men så sort-hvid er verden altså ikke alligevel.
  • På boghylden: How to talk to a liberal (if you have to).
  • Grønt; Gulvtæpper, håndklæder, planter, gæsteværelsets vægge, sofa, lamper, bademåtter, viskestykker.
  • Lilla: Køkkenvægge, sengetøj, lamper, håndklæder, håndsæbe, badeforhæng, dækkeservietter.

I dag: Washington D.C, og ja  vores vært har selvfølgelig taget en fridag for at vise os rundt. Følg med!

2 kommentarer

Filed under Omverden, Pæn ting, Road trip 2010, Samfund, Undren

Farvel til Gamle KUA

Eller i hvert fald den ene fløj. Nu er det nu. Efter 30 års regime i rødt og brunt er de tunge maskiner gået i gang med det uafværgelige. “Her genvinder NKR” og sikken udsigt, det bliver mere end almindelig svært at koncentrere sig fra vinduesgalleriet i dag!

1 kommentar

Filed under Omverden, Studie

Burkaobservation på facebook

En bekymret far:

barnevogn

Og det var lige den ene post der reddede mig fra en måneds tørke!

Hvad ellers kan siges er, at jeg i dag har været til en jobsamtale, hvor jeg først formåede at sprøjte danskvand ud over det meste af bordet, og siden blev voldsomt distraheret af (lyden af) en flok får (JA! På Sjællandsgade, 2200). Hvad det kom til at betyde for min samlede præstation tør jeg ikke helt gisne om.

*Billedtekst: Kåre er bekymret for hvad et evt. burkaforbud må betyde for den forestående barnevognskørsel

Skriv en kommentar

Filed under Finurligheder, Hørt, København, Omverden, Undren

Første gang

Der er en første gang med alting. Og i dag har jeg kørt en bil gennem København for første gang.  En fremmed bil. I myldretiden. Og parallelparkeret på Vesterbro. Med to passagerer, som begge var bedre og mere erfarne billister end jeg. Det var lidt crazy. Og nu står det her, sort på hvidt, så kan jeg måske holde op med at tale om det til Jesper… 🙂

8 kommentarer

Filed under København, Omverden, Tanketomgang, Trafik