Category Archives: Meta

Om at sortere bøger

Når man er studerende har man god tid til at sortere sine bøger på forskellig vis – eller, det i hvert fald en på alle måder glimrende overspringshandling. Og er man gift med en biblioteksskolestuderende er en art refleksion over sorteringen vel næsten påkrævet.

Farveorden er prøvet, det var ikke et hit – højdeforskellen bliver for markant, til forskel fra cd’er hvor det faktisk ser ret tjekket ud. Det var dengang man havde sine cd’er stående fremme, forståes. Vores samling er stadig ikke helt stor nok til at en alfabetisk sortering helt giver mening, og det bliver også sådan en forvirrende blanding af skøn- og faglitteratur. Den sidste tid har en del af vores bøger været sorteret i isbn-nummerorden som direkte følge af @Gyldendals ugentlige isbn-bingo. Det er en nyttig sortering der har tjent til at udvide samlingen, men det er stadig ikke optimalt mere end den ene gang om ugen.

Efter en del flytninger fra den ene fremleje til den anden kan jeg konstatere at det i praksis ofte ender ud med en lokal sortering: Pæne, tjekkede bøger på hylder i stuen (forreste hyldelag), mindre pæne og kiksede bøger i andet hyldelag. Coffee-table-bøger og magasiner en armslængde fra sofaen, og i den store rumdeler gemt væk i soveværelset ringbind, kompendier, studiebøger og de virkelig nørdede eller slidte bøger (Troldepus, f.eks.).

Har vi flere værker af den samme forfatter står de selvfølgelig sammen, men vi skelner i udgangspunktet ikke mellem fag- og skønlitteratur. Alligevel er det overraskende hvor nemt det er at huske om en bestemt bog står i kategorien “forreste hylde, pæn hardback-skønlitteratur” eller “bagerst i rumdeleren, småpinlig selvhjælp.” Det er i længden nok heller ikke nogen holdbar sortering hvis vi bliver ved med at få flere bøger end vi skiller os af med, men lige nu fungerer det.

Reklamer

9 kommentarer

Filed under Bøger, Ligegyldigheder, Meta

Mit lille nyhedsparadigmeskift

Nu hvor Egypten, indtil det modsatte er bevist, har fået en relativt happy ending på den seneste tids dramatik, er det på sin plads at stoppe og og reflektere lidt over dækningen af begivenhederne.

Læs resten

3 kommentarer

Filed under Medier, Meta, Omverden, Samfund

Blogrollens endeligt

Så røg der lige 75 % af blogrollen. Folk holder åbenbart op med at skrive når de kommer på facebook, bliver gift, begynder at twitte, får sig et arbejde og sådan noget. Så alt der ikke er opdateret indenfor det sidste år er væk nu. Det føles pludselig lidt ensomt at skrive her.

10 kommentarer

Filed under Internet, Meta

Chat-etikette (og sms?)

Jeg har de sidste par dage funderet lidt over min og andres brug af short-message kommunikationsformer som chat og sms.  Jeg er en kvinde. Jeg har tendens til at overfortolke og læse ting ind i udsagn, som slet ikke er der og aldrig har været der. Jeg kan bruge ulækkert lang tid på at spekulere over, om et kortfattet “okay” eller den manglende smiley efter “…” mon betyder, at jeg har sagt noget dumt i forgående besked. Og den slags er helt normalt for nogle (jo det er!) – og andre synes det er dybt åndssvagt. 

Forklaringen på min misforståenhed og andres uforståenhed ligger, tror jeg, i genreforventing. Eller, mere præcist, forventingen til hvilke sprogfunktioner den benyttede genre er til for at understøtte.

Vi opererer med (cirka) fire sprogfunktioner. (Roman Jakobsen startede med seks, Jørgen Fafner skar det ned til fire – de hedder dog stadig de Jakobsenske sprogfunktioner)

  • Emotiv funktion (symptomfunktionen) Jegét – afsenderen udtrykker sig. 
  • Konativ funktion: (signalfunktion) Du-påvirkning/du-styring
  • Referentiel funktion: (symbolfunktion) Sags- og emnebehandling
  • Fatisk funktion: fællesskabsbekræftende

Jeg kan se at jeg, både på chat og sms lystigt bruger og blander alle fire sprogfunktioner. Men det er her især de to sidste som er interessante og kan skabe ballade.

Jeg kender mennesker  (oftest kvinder) som vold-dyrker den fatiske og impulsive (så får jeg beskeder som “Ih, jeg elsker når solen skinner :-)” eller “Årh, sidder til vildt kedelig undervisning…:-S Hvad laver du?”) mens andre (oftest mænd) holder sig udlukkende til den referentielle funktion (beskeder som “ok”, “nej”, “måske” eller ” kl 20″).

Når vi bruger den fatiske funktion, socialiserer vi, som ude i virkeligheden. Sms bliver til en samtale, med hvad dertil hører af bekræftelser, smil, gestik og gensidighed.

Misforståelserne opstår så, når en person med en fatisk og referentiel tilgang, skal chatte med en person med en udlukkende referentiel tilgang til mediet. Eksempel:
Mig: “Hey, jeg holder fødselsdag på lørdag – kunne du tænke dig at kigge forbi?”
Referentiel svarmulighed: “Måske”
Fatisk svarmulighed: “Lyder hyggeligt 🙂 Skal lige tjekke kalenderen hjemme…”

Overfører vi det til virkelighedens verden, vil jeg mene at det referentielle svar er på grænsen til det uforskammede. Men er det det i skriftlig kommunikation som chat og sms? Det kommer an på genreforventningerne. Indholdet i begge svar er det samme, den inviterede ved endnu ikke om han kan komme. Men indpakningen er langtfra ens.

Der kunne skrives mere og længe om både forkortelser, tegnsætning, brugen af smileys, betydningen af status som “optaget”, “Ikke til stede” og disses betydning for forventninger til responstid og sprogfunktion i svar (f.eks er et kort for hovedet-svar måske mere socialt acceptabelt når status er “optaget”?)

Men hvad synes du? Hvordan bruger du medierne her?

22 kommentarer

Filed under Internet, Medier, Meta, Omverden, Retorik, Undren

At glæde sig

Marts er en lang og kold og grå måned. Men der er lyspunkter, masser endda. Jeg glæder mig i den kommende tid til:

  • Frokostpause fra læsningen, om ikke så længe. 
  • Påskelejr. Den har jeg glædet mig til cirka siden jul, men det bliver mere og mere ubehersket forventningsfryd. Både det seminar Elli og jeg er ved at flikke sammen, den to be fantastiske bogcafé, gensynet med smukke mennesker fra nær og fjern og gamle dage, overraskelserne, talerne, selvforglemmelsen, søvnmangelen.
  • Rust på torsdag. Hymns from Nineveh og The Late Parade – entré 30 kr. Ses vi mon kl 21?
  • At begynde på projekt pimp Café Mødestedets website i Digitalt design. Det blir sjov.
  • Bryllup. Søsterlil d. 2. maj, det blir stort. Hvad skal jeg ha på?
  • Fiskefrikadeller i aften. Selvrørt fars & persille ad libitum.
  • At tage hul på Universets Engle, modtager af Nordisk råds litteraturpris i 1995 af Einer Mar Gudmundsson. Det har stået lidt for stille med skønlitteraturen på det sidste. 
  • At det bliver d. 16. marts, så jeg kan låne 3. sæson Desperate Housewives af Helene. 
  • At cykle forbi biblioteket på vej hjem fra læsesalen og låne det nye Euroman med hjem.
  • Varm kakao i aften. 

Hvad glæder du dig til?

7 kommentarer

Filed under Anbefaling, Halleluja, Meta, Navlepilleri, Pæn ting

Dagens jubelord II

Nemlighed

Fundet herAfskaf provinsen, den nyeste tilføjelse i min rss-læser (skarpe observationer, skarpt sprog, egne kommaregler – hermed anbefalet!).

Nemlighed er lidt i familie med skråsikkerhed, og illustreres meget godt med et Pia Kjærsgaard-citat: ”Jeg er ligeglad med hvad billederne viser. Jeg har min opfattelse af hvad der skete og det er godt nok for mig.”* Det giver også allusioner til Platons hulelignelse “bare skygger på væggen, siger du? Fis – det er den ægte vare, jeg har selv set det!” Nemlighed er altså når man er så sikker på at have ret, at sandheden bliver sådan jævn irrelevant, nogle gange fordi den er for kompliceret at sætte sig ind i, andre gange fordi den ikke lige passer så godt til den pointe man ønsker en stor, fed streg under.

Jeg spekulerer på om ikke nemlighed er en slags ond tvilling til doxa (som bruges af bla. Platon i betydningen ‘praktisk viden’, modsat teoretisk-rationel viden eller ‘episteme’ (for Platon ‘rigtig’ erkendelse)). Filosofferne og de hardcore (natur)videnskabsmænd arbejder med episteme, de eviggyldige og uimodsigelige sandheder. Men den slags kan være lidt langsommeligt at nå frem til (hvad er meningen med livet? Findes Gud? Er tyngdekraften absolut?). Derfor nøjes vi retorikere og de fleste andre mennesker med doxa – det vi regner med, det som er tilfældet og praxis nu og her og så videre.

Nemlighed er doxa, som ophøjes til episteme. Oui?

*Fra den der hændelse med de der SFU-ere som så viste sig at være SUF-ere

2 kommentarer

Filed under Meta, Ordperler, Retorik, Tanketomgang

Og der må gratuleres

For vi har endelig fået en længe ventet familieforøgelse leveret her til morgen. Betragt: Den Nye Mac. Så kan jeg have min i fred, det er ikke at foragte.

Ellers? Joh, sommerferie – helt ned i gear. Og en skriveblokade på størrelse med Falster, der kun blir værre som de interessante hændelser hvisler om ørene på mig uden at blive blogget. Oh well, vi vender tilbage på de lange og triste efterårsdage hvor der alligevel ikke er andet at lave. Lige nu er der nemlig en hel masse ingenting der kræver min opmærksomhed!

1 kommentar

Filed under mac, Meta, Navlepilleri