Category Archives: Medier

Mit lille nyhedsparadigmeskift

Nu hvor Egypten, indtil det modsatte er bevist, har fået en relativt happy ending på den seneste tids dramatik, er det på sin plads at stoppe og og reflektere lidt over dækningen af begivenhederne.

Læs resten

3 kommentarer

Filed under Medier, Meta, Omverden, Samfund

De er skæve og vinde

Genpostet fra retorikbloggen. Fordi jeg er stor fan af ordsprog og mindre stor fan af Brian Mikkelsen – og når så selvsamme Mikkelsen giver sig til at slynge den skamskudte bjørn rundt over åen i retning af glashuset med mel – eller nok nærmere uld i munden, ja så kan man ikke andet end sukke dybt og undre sig over hvad de lærte i skolen dengang?

7 kommentarer

Filed under Links, Medier, Sprog, Suk, Undren

Tvetydighed

Find utydelighed – og nå ja, også en stavefejl hvis du lyster. Flot, søndsgmorgenstrætte Politiken. Det var en af de mere mindeværdige manchetter. 

anholdelse

1 kommentar

Filed under Medier, Ordperler, Suk

Chat-etikette (og sms?)

Jeg har de sidste par dage funderet lidt over min og andres brug af short-message kommunikationsformer som chat og sms.  Jeg er en kvinde. Jeg har tendens til at overfortolke og læse ting ind i udsagn, som slet ikke er der og aldrig har været der. Jeg kan bruge ulækkert lang tid på at spekulere over, om et kortfattet “okay” eller den manglende smiley efter “…” mon betyder, at jeg har sagt noget dumt i forgående besked. Og den slags er helt normalt for nogle (jo det er!) – og andre synes det er dybt åndssvagt. 

Forklaringen på min misforståenhed og andres uforståenhed ligger, tror jeg, i genreforventing. Eller, mere præcist, forventingen til hvilke sprogfunktioner den benyttede genre er til for at understøtte.

Vi opererer med (cirka) fire sprogfunktioner. (Roman Jakobsen startede med seks, Jørgen Fafner skar det ned til fire – de hedder dog stadig de Jakobsenske sprogfunktioner)

  • Emotiv funktion (symptomfunktionen) Jegét – afsenderen udtrykker sig. 
  • Konativ funktion: (signalfunktion) Du-påvirkning/du-styring
  • Referentiel funktion: (symbolfunktion) Sags- og emnebehandling
  • Fatisk funktion: fællesskabsbekræftende

Jeg kan se at jeg, både på chat og sms lystigt bruger og blander alle fire sprogfunktioner. Men det er her især de to sidste som er interessante og kan skabe ballade.

Jeg kender mennesker  (oftest kvinder) som vold-dyrker den fatiske og impulsive (så får jeg beskeder som “Ih, jeg elsker når solen skinner :-)” eller “Årh, sidder til vildt kedelig undervisning…:-S Hvad laver du?”) mens andre (oftest mænd) holder sig udlukkende til den referentielle funktion (beskeder som “ok”, “nej”, “måske” eller ” kl 20″).

Når vi bruger den fatiske funktion, socialiserer vi, som ude i virkeligheden. Sms bliver til en samtale, med hvad dertil hører af bekræftelser, smil, gestik og gensidighed.

Misforståelserne opstår så, når en person med en fatisk og referentiel tilgang, skal chatte med en person med en udlukkende referentiel tilgang til mediet. Eksempel:
Mig: “Hey, jeg holder fødselsdag på lørdag – kunne du tænke dig at kigge forbi?”
Referentiel svarmulighed: “Måske”
Fatisk svarmulighed: “Lyder hyggeligt 🙂 Skal lige tjekke kalenderen hjemme…”

Overfører vi det til virkelighedens verden, vil jeg mene at det referentielle svar er på grænsen til det uforskammede. Men er det det i skriftlig kommunikation som chat og sms? Det kommer an på genreforventningerne. Indholdet i begge svar er det samme, den inviterede ved endnu ikke om han kan komme. Men indpakningen er langtfra ens.

Der kunne skrives mere og længe om både forkortelser, tegnsætning, brugen af smileys, betydningen af status som “optaget”, “Ikke til stede” og disses betydning for forventninger til responstid og sprogfunktion i svar (f.eks er et kort for hovedet-svar måske mere socialt acceptabelt når status er “optaget”?)

Men hvad synes du? Hvordan bruger du medierne her?

22 kommentarer

Filed under Internet, Medier, Meta, Omverden, Retorik, Undren

Må jeg?

Nu er jeg cirka midt i sådan en 4-ugers gratis prøveperiode på Informationen. Og i dag er den ikke kommet. Heller. Jeg sidder her med min kaffe og mangler den. Det er i dag bogtillæget kommer, altså!!! Det er tredie gang eller sådan noget, og selv om avisen, især torsdag-fredag, er særdeles læsværdig, svinder min lyst til at abonnere på noget nyt og måske så ustabilt. Weekendavisen, til sammenligning, er kun udeblevet en enkelt eller to gange på et år.

Må man godt irriteres over ikke at få det gratis man har bestilt?

10 kommentarer

Filed under Medier, Undren

Den BA vi ikke taler om

Skal snart til at tage form. Min underbevidsthed arbejder på overtid for at finde noget som både kan være retorisk interessant og og sådan bare interessant nok i det hele taget til at jeg gider beskæftige mig med det frem til 5. januar.

Og jeg tror jeg er ved at have en idé. D. 19. maj skød regeringen en kampagne om det personlige ansvar i luften. Til den kampagne hører et website. Det website vil jeg gerne kigge nærmere på. Både fordi det er aktuelt (hvilket vil sige at der ikke er nogen der allerede har skrevet noget om det – alt ligger åbent for mig!), fordi det kan blive en spændende kombi af visuel analyse og indholdsanalyse, og ikke mindst fordi tanken om at analysere endnu en Obama-tale giver mig TICS.

For hvem det måtte interessere, forestiller jeg mig foreløbigt at den teoretiske indgangsvinkel bliver noget etos & genreteori. Hvilke genreforventninger skaber sidens form og indhold hos publikum, og hvordan honoreres disse forventninger. Min tese er vist noget i retning af at sitet lider af gallopperende signalforvirring fordi afsenderen ikke gør det klart om siden skal bruges til indsamling af borgernes holdninger, til oplysning om regeringens initiativer eller til debat mellem borger og regering.

Så langt så godt, stay tuned!

6 kommentarer

Filed under Internet, Medier, Retorik

Indy på klarinet!

Se, jeg var jo til premiere igår på den nye Indiana Jones. Selve filmen var, tja…. Den havde sine øjeblikke, men jeg havde vist glemt hvor uinteressant jeg egentlig synes at lige præcis dén type falde-på-halen-komik er. Men der var visse elementer som trak op, især de tre unge herrer fra en nærliggende musikskole, som inden filmen gjorde deres til at piske en steming op:

2 kommentarer

Filed under Medier, Musik, Undren