Category Archives: Bøger

Om at sortere bøger

Når man er studerende har man god tid til at sortere sine bøger på forskellig vis – eller, det i hvert fald en på alle måder glimrende overspringshandling. Og er man gift med en biblioteksskolestuderende er en art refleksion over sorteringen vel næsten påkrævet.

Farveorden er prøvet, det var ikke et hit – højdeforskellen bliver for markant, til forskel fra cd’er hvor det faktisk ser ret tjekket ud. Det var dengang man havde sine cd’er stående fremme, forståes. Vores samling er stadig ikke helt stor nok til at en alfabetisk sortering helt giver mening, og det bliver også sådan en forvirrende blanding af skøn- og faglitteratur. Den sidste tid har en del af vores bøger været sorteret i isbn-nummerorden som direkte følge af @Gyldendals ugentlige isbn-bingo. Det er en nyttig sortering der har tjent til at udvide samlingen, men det er stadig ikke optimalt mere end den ene gang om ugen.

Efter en del flytninger fra den ene fremleje til den anden kan jeg konstatere at det i praksis ofte ender ud med en lokal sortering: Pæne, tjekkede bøger på hylder i stuen (forreste hyldelag), mindre pæne og kiksede bøger i andet hyldelag. Coffee-table-bøger og magasiner en armslængde fra sofaen, og i den store rumdeler gemt væk i soveværelset ringbind, kompendier, studiebøger og de virkelig nørdede eller slidte bøger (Troldepus, f.eks.).

Har vi flere værker af den samme forfatter står de selvfølgelig sammen, men vi skelner i udgangspunktet ikke mellem fag- og skønlitteratur. Alligevel er det overraskende hvor nemt det er at huske om en bestemt bog står i kategorien “forreste hylde, pæn hardback-skønlitteratur” eller “bagerst i rumdeleren, småpinlig selvhjælp.” Det er i længden nok heller ikke nogen holdbar sortering hvis vi bliver ved med at få flere bøger end vi skiller os af med, men lige nu fungerer det.

9 kommentarer

Filed under Bøger, Ligegyldigheder, Meta

Rystet spejl – Søren Ulrik Thomsen

Søren Ulrik Thomsen skriver om kærligheden, døden og det med at blive gammel. Måske mest de to sidste ting, men han gør det så smukt og levende, at førstnævnte alligevel står klarest.

Det er kun halvandet år siden at folk omkring mig begyndte at dø, både dem, der havde været godt omkring det der liv, og dem der nærmest kun lige var startet. Så når årsdagene for ‘er her ikke mere’ kommer snigende, er det rart at nogen har ulejliget sig med at sætte ord på:

Hvert år på den dato
der tilfældigvis blev din fødselsdag
tager vi toget til Århus
for at besøge din grav
som tilfældigvis er det sted her i verden
hvor du ikke er.
På turen gennem byen køber vi blomster
og taler som på enhver anden dag
indtil vi står foran stenen.
På vej hjem regner det altid.
Og eftersom intet af dette giver mening
og alligevel finder sted
må det være af største betydning.

3 kommentarer

Filed under Bøger

Et eventyr – Jonas T. Bengtsson

Ah, skønlitteratur. Har du savnet mig? Jeg har savnet dig! En fortravlet weekendavis og en håndfuld ambitiøst påbegyndte (aldrig fuldførte) faglitterære værker er bare overhovedet ikke det samme.

Så tak til valgkampen for at være ovre, tak til eksamensperioden for stadig at være uvirkelig fremtid, tak til aftenerne for at blive mørkere og tak til Bengtsson for at tage alt det bedste fra Aminas breve og Submarino og skrive det ind i en landevejskrønikke og far/søn-historie, der (næsten) ikke står tilbage for McCarthys Vejen.

De små 400 sider er hurtigt læst, jeg kan ikke se nogen grund til at du ikke skulle gøre det.

1 kommentar

Filed under Anbefaling, Bøger

Fjolsernes Forbund – John Kennedy Toole


Det lyder som noget fra en roman:

En ung engelsklærer begår selvmord i 1968. Efter hans død finder hans mor på hans værelse et manuskript til en roman, hun plager forlæggerne indtil en forbarmer sig og udgiver den – og året efter lander der en Pulitzerpris.

Læs resten

Skriv en kommentar

Filed under Bøger

Frihed – Jonathan Franzen

The hype, oh, the hype.

Det er længe siden jeg har glædet mig så meget til at læse en bog. Og jeg mindes ikke at en bog på min læseliste nogensinde er blevet eksponeret og rost så massivt og overvældende, før den overhovedet var udkommet, som Frihed er blevet. Så kunne den andet end at skuffe?

Læs resten

Skriv en kommentar

Filed under Bøger

Hildegard I – Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Middelaldermennesker er mærkelige. Er det ikke sådan nogen der løber rundt om natten med høtyve og leder efter hekse de kan brænde? Eller taler latin og går i kloster – og stadig leder efter hekse, de kan brænde? Hvis du, som jeg, har et blødt punkt for den epoke, men samtidig er træt af en bestemt type middelalderbeskrivelser*, er det nu, du skal juble og klappe i hænderne.

Læs resten

5 kommentarer

Filed under Bøger, Halleluja

Ledelse af frivillige – en håndbog. Kappelgaard & Skårhøj

Hvorfor er den egentlig ikke skrevet før nu? Jeg mener, Foreningsdanmark og alt det der, man skulle tro at nogen ville have følt trang til at akkumulere al den tavse viden om ledelse af frivillige, der ligger derude.

Men ikke før nu, 2011, er der sket noget, takket være Ankerhus forlag og de to sociologer Dorte Kappelgaard og Rie Skårhøj, der ud fra feltstudier, interviews, teorier og egne erfaringer har stykket en 283-siders opslagsbibel for den frivillige leder sammen.

Læs resten

1 kommentar

Filed under Anbefaling, Bøger