Özlem, Joachim og Aristoteles

Der er ikke noget nyt under solen, summen af laster er konstant og mennesker er pinligt forudsigelige. Hør bare hvad Aristoteles (384-322 fvt.) skriver om vores bevæggrunde, og hav de sidste par ugers fattigdomsdebat i baghovedet:

Alle handlinger skyldes altså med nødvendighed én af syv årsager: en tilfældighed, natur, tvang, vane, en fornuftig overvejelse, vrede eller begær.

En yderligere inddeling af menneskers handlinger efter alder, moralsk holdning eller andre forhold er overflødig. Hvis det nemlig hænder at unge mennesker er vrede eller grebet af begær, er det ikke på grund af deres ungdom, de handler som de gør, men på grund af vreden eller begæret.

Det samme gælder rigdom og fattigdom: det hænder, at fattige folk på grund af deres mangel på penge begærer penge, og at rige begærer unødvendige nydelser, fordi de er i stand til at skaffe sig dem, men også for dem vil det gælde, at de ikke handler på grund af deres rigdom eller fattigdom, men på grund af deres begær.

(Aristoteles Retorik bog A, afsnit X,8-12)

Interessant, tilsyneladende er vi både andet og mere end ofre for omstændighederne, være det sig ungdom eller fattigdom.

Advertisements

2 kommentarer

Filed under Omverden, Retorik, Undren

2 responses to “Özlem, Joachim og Aristoteles

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s