Om at sortere bøger

Når man er studerende har man god tid til at sortere sine bøger på forskellig vis – eller, det i hvert fald en på alle måder glimrende overspringshandling. Og er man gift med en biblioteksskolestuderende er en art refleksion over sorteringen vel næsten påkrævet.

Farveorden er prøvet, det var ikke et hit – højdeforskellen bliver for markant, til forskel fra cd’er hvor det faktisk ser ret tjekket ud. Det var dengang man havde sine cd’er stående fremme, forståes. Vores samling er stadig ikke helt stor nok til at en alfabetisk sortering helt giver mening, og det bliver også sådan en forvirrende blanding af skøn- og faglitteratur. Den sidste tid har en del af vores bøger været sorteret i isbn-nummerorden som direkte følge af @Gyldendals ugentlige isbn-bingo. Det er en nyttig sortering der har tjent til at udvide samlingen, men det er stadig ikke optimalt mere end den ene gang om ugen.

Efter en del flytninger fra den ene fremleje til den anden kan jeg konstatere at det i praksis ofte ender ud med en lokal sortering: Pæne, tjekkede bøger på hylder i stuen (forreste hyldelag), mindre pæne og kiksede bøger i andet hyldelag. Coffee-table-bøger og magasiner en armslængde fra sofaen, og i den store rumdeler gemt væk i soveværelset ringbind, kompendier, studiebøger og de virkelig nørdede eller slidte bøger (Troldepus, f.eks.).

Har vi flere værker af den samme forfatter står de selvfølgelig sammen, men vi skelner i udgangspunktet ikke mellem fag- og skønlitteratur. Alligevel er det overraskende hvor nemt det er at huske om en bestemt bog står i kategorien “forreste hylde, pæn hardback-skønlitteratur” eller “bagerst i rumdeleren, småpinlig selvhjælp.” Det er i længden nok heller ikke nogen holdbar sortering hvis vi bliver ved med at få flere bøger end vi skiller os af med, men lige nu fungerer det.

Reklamer

9 kommentarer

Filed under Bøger, Ligegyldigheder, Meta

9 responses to “Om at sortere bøger

  1. Simon

    Vi prøver i øjeblikket: “alle bøger ud af stuen” – pånær dem der er i gang med som pryder sofa- eller whiskyskænken. Det er okay, men skubber jo blot det almenmenneskelige problem, du beskriver, ind på kontoret…

  2. Jeg ser det nu ikke så meget som et praktisk problem – mere en refleksion over hvad vi egentlig bruger de bøger vi ejer til 🙂

    For selvfølgelig læser vi (de fleste af) dem, men andre igen står fremme og bliver ofte lånt ud eller bliver afsæt for en samtale. Hvis alle bøger røg ind i soveværelset eller biblioteket tror jeg hurtigt jeg ville komme til at savne den sociale funktion de også har – og så at de er pæne… Men det er også svært helt at vurdere hvor meget ego og blær der også er indblandet i hvilke der ender hvor… Tjener det til vores forsvar at Dostojevskij faktisk ikke står fremme?

  3. Simon

    Først, ja, problem er nok så meget sagt 🙂 Det blegner i hvert fald ift. så meget af det andet man går rundt og bakser med i livet… Der findes ikke problemer, kun udfordringer, siger svigerfar, og hans overskæg er sat som tegn på, at han er troværdig.

    Og ja, den med samtalestarteren er hyggelig. Men en lignende funktion har også den opslåede/henslængte bog (“Hvad læser du?” og videre: “Hvad læser du ellers?”), her blot uden den store gabende dårlige samvittighed samt weltschmerz over den stressede hverdag, som emmer fra reolen mod os wannare-aders.

  4. Åh ja. Den dårlige samvittighed. Ved nærmere eftertanke er der måske også en lidt sigende fordeling mellem bøger jeg enten har læst eller har en holdning til – og så de bøger jeg ikke har læst og nok heller ikke kommer gennem foreløbig. Gæt selv hvilke der står hvor….

  5. Mine står sammen i tre reoler ved siden af hinanden, og er opdelt i tre kategorier alfabetisk: Ikke-skønlitteratur, skønlitteratur og så en ventehylde. Sidstnævnte er bøger, som jeg ikke har læst endnu og mere eller mindre glæder mig til at læse. Det siger selvfølgelig sig selv at ventehylden ikke bliver mindre med tiden, og at bøger nogle gange forsvinder fra den, uden at blive læst.
    Og ja, bøger er gode samtalestartere. Og de lånes gerne ud. 🙂

  6. Ah, ikke nogen dum idé med en ventehylde…

  7. Ka’ ikke helt bruge Mikaels idé med en ventehylde. Det ville blive til en hel reol, og desuden – hvad skal man så gøre med de bøger, man har læst halvt, eller som man er halvt i gang med (og sidst har læst i for måneder eller år siden).

    I øvrigt vil jeg lige bemærke, at Gyldendals fredags-bingo drejer sig om de to sidste cifre i isbn, så det ville være en akavet nummerorden at sætte bøgerne op i 😀

  8. Ikke spor akavet – de bliver jo sorteret efter de to cifre der er vigtige 😉

  9. Som gammel boghandler kan jeg oplyse om at en helt almindelig hjerne fra en Homo Sapiens er i stand til at huske overraskende mange bogplaceringer med dertilhørende bogrykke. I juletravlheden skete det ofte at assistancerne blev spurgt til en bestemt bog, som de ikke havde kinamands chance for at vide noget om, og så hørte man pludselig sætninger som fx: “Tredjesidste reol med paperbacks, nederste hylde, cirka en tredjedel inde. Det er en tynd bog med rød ryg” komme ud af munden på enten en selv eller ens kollegaer.

    Morale: Ingen grund til at tænke så meget over det, så længe i bare lader bøgerne stå på deres faste pladser.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s