Fjolsernes Forbund – John Kennedy Toole


Det lyder som noget fra en roman:

En ung engelsklærer begår selvmord i 1968. Efter hans død finder hans mor på hans værelse et manuskript til en roman, hun plager forlæggerne indtil en forbarmer sig og udgiver den – og året efter lander der en Pulitzerpris.

Men den er god nok, og den posthumt præmierede Fjolsernes Forbund er også en oplevelse. En moderne Don Quijote tåger rundt i 60’ernes New Orleans og hader indædt den moderne verdens væsen og væren. Vores antihelt Ignatius Reily bor hjemme hos sin mor, de er cirka lige trættende og både de og deres omgivelser må gå frygtelig meget igennem før de (måske) kan leve så nogenlunde lykkeligt.

Bogens største bedrift er faktisk at samtlige karakterer er tegnet så patetiske, stupide og usympatiske at man for hvert eneste kapitel håber at det er i det næste, de træder ud foran et tog og nådigt bliver fjernet fra historien. Det sker bare ikke – spoiler alert – der er ikke nogen, der dør. Handlingen drives frem af groteske sammentræf og knivskarp dialog, der kun få steder bliver trættende og påklistret. En fin lille ting til en regnvejrsdag – anbefalet.

Reklamer

Skriv en kommentar

Filed under Bøger

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s