Dickens og De Unge Mødre

Og det blev Kulturel Fredag, også på Nørrebro. København Læser lokker og Lind og jeg havde besluttet at lægge hårdt ud med “En stemningsfuld aften med Charles Dickens og Punch i Lygten Station. Jounalist, kritiker og Dickens-ekspert Lars Bukdahl i samtale med Jounalist Kurt Hollesen om Charles Dickens’ liv og forfatterskab” og det lovede jo meget godt, kan man sige. Der skulle også være punch!

Kulisserne var stemningsfulde på Lygten station, hvide duge, stearinlys og to polstrede, røde læderstole der indbød til samtale om en gammel englænder. Efter den indledende mikrofonjustering lagde Bukdahl flydende ud med lidt til masserne, om fascinationen af Dickens og hvorfor det er, han får det samlede danske litteraturparnas, både før og nu, til at blegne. Vores eget forkendskab til Dickens begrænsede sig til lidt Oliver Twist og Et Juleeventyr, og udover en enkelt trettenårig var vi vist de yngste i lokalet.

Men nok med de indledende manøvrer. Vi må til det. For det gik jo hverken værre eller bedre end at vi var havnet til det nærmeste man kommer en årlig generalforsamling i Dansk Dickensselskab. Og vi kunne være gået derfra glade og oplyste, hvis det ikke var for én mand. Én mand og en mikrofon.

Det er det mellem linjerne, de tomme pladser, der siger mest. Men hvis man lader det fylde for meget…

Altså, jeg hopper og danser på tastaturet, for jeg kan stadig ikke helt rumme det. Kurt. Som ikke helt kunne greje den der mikrofon. Og talte meget langsomt. Og fandt på hvad han skulle sige ord for ord. Og brugte de der talende pauser meget. For meget. Vi. Taler. Sætningsemner. Med. Pauser. På. Op. Til. Otte. O-T-T-E. Sekunder. Man glemte ganske enkelt hvad han talte om, mens han talte. Jeg kan i skrivende stund ikke huske et ord. Bortset fra at han har besøgt begge de huse Dickens har beboet. Bukdahl havde kun besøgt det ene af dem.

Vi begyndte at sidde lidt uroligt på stolene. Nede bagerst i hjørnet, heldigvis. Hvem knækker først? Vi er vel kulturelle mennesker, for Søren – der ikke lader sig slå ud af lidt no-sense slowtalk. Og så alligevel. Tics. Nervøs fnisen. Spejden mod udgangen og kiggen på klokken. Bukdahls indlæg kommer som små oaser, men det er bare ikke nok!

I pausen knækker vi, snupper vores punch og glider mod udgangen, håndtegn til den trettenårige der livstræt sidder med mobilen ved siden af sin rødskjortede, læderbebuksede far med glimt i øjet og “kloge børn keder sig ikke”. Hun kommer nok ud på den anden side som et stærkere menneske.

Døgnnetto: Kakaomælk. Hjem i sofaen: De Unge Mødre. Ah. Og nu: Det Nye Talkshow og Anders Lund Madsen der taler bornholmsk med Sussi og Leo, jamen altså…:-)

Reklamer

3 kommentarer

Filed under København, Lyt til Nyt, Ordperler, Retorik

3 responses to “Dickens og De Unge Mødre

  1. Lind

    Jeg synes, det er synd, ingen skriver kommentarer til dit fine indlæg. Så nu gør jeg det. Jeg genoplever alt for levende (!) den skønne fredag aften når jeg læser din reportage.. Tænk sig Sussis korte kjole rent faktisk kan være et højdepunkt når man tænker på hvor lovende vores planer virkede!

  2. Tak fordi du vil kommentere på mit meget lange indlæg, som beviseligt kun er morsomt hvis man selv var der. Tak fordi du var der!

  3. madsvj

    Jeg fandt det nu lidt underholdende. Men nu er min foretrukne radiokanal så også p1……..

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s