Postkort fra Skriveland

Det er nemlig der, jeg bor for tiden. I Skriveland er vores nationalret Madpakker: Én skive rugbrød med leverpostej, én med nutella, og én med valgfrit pålæg (dog oftest pølse), samt en pose gulerødder og nogle mandariner. I Skriveland går vi nemlig ikke så meget op i det der med varieret kost, men til gengæld bruger vi mange penge på kantinekaffe!
Skriveland har sin helt egen tidszone, dagene går hurtigt, men timerne snegler sig afsted. Indbyggene har et ambivalent forhold til tiden, for selv om skriveland måske ikke er det bedste sted at slå sig ned permanent, frygter de også for d. 5. januar hvor deres opholdstilladelse udløber… Skriveland er en ret lukket stat, kun den nærmeste familie kan få tildelt visa, og skal man have udrejsestilladelse, kræves der absurde mængder papirarbejde. Resultatet bliver, at Skrivelands indbyggere efter kort tids assimilation forvandles til sortsnakkende, isolerede særlinge, der ikke kan tale om andet end nationalretten, og så naturligvis de store, vigtige og nødvendige Opgaver, som i sin tid fik dem deporteret fra Den Virkelige Verden til Skriveland.

Kommunikation med den omgivende verden er dog tilladt indenfor visse rammer, så send mig en hilsen, vil du?

Reklamer

3 kommentarer

Filed under Navlepilleri, Retorik

3 responses to “Postkort fra Skriveland

  1. Kære Annie,
    jeg håber du har det godt i skriveland. Jeg forstår, at det ikke er ren badeferie, du er på! Badeferie er det nu heller ikke her i det mørke jylland. Her skrives der ikke så meget – men læses, lyttes og tales.

    Jeg ville bare lige sende dig et lille postkort fra nissehulen i Hedensted – og så vil jeg minde dig om at vi snart skal fejre, at Fredsfyrsten har besøgt både IRL og Skriveland… det giver grund til glæde – på trods af kedelige madpakker og diverse skriveblokeringer.

    Alt godt – og glædelig advent
    Mvh
    Nissen

  2. JLo

    Puha… jeg lukker mig også for alvor ind i skriveland i aften, når jeg tager ud i et eller andet lortesommerhus, som ligger frygteligt langt væk sammen med min gruppe.
    Her får ikke engang familie visum.

  3. Lind

    Det lyder ikke som et rart sted. Og dog – der er jo en vis glædelig tilfredsstillelse ved at sætte sig et mål, og så retnf aktisk opnå det (Ja, hvad ved jeg egentlig om det, kunne du med rette spørge..)

    Jeg kommer på besøg i det lukkede land inden længe, for jeg skal aflevere 8 sider om Flauberts ‘L’Education sentimentale’s litteraturhistoriske betydning.

    Og som sædvanlig er jeg ikke begyndt at skrive endnu.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s