Undtagelsen

Sommerferien lakker mod enden – om sølle 2½ uge er det igen tid til lange cykelture til Amager og endnu længere fagteoretiske tekster. Men i stedet for at klynke over det, kan jeg vende blikket tilbage (og frem – tro ikke jeg er færdig!) mod al den lækre skønlitteratur jeg har fordøjet i ferien.

Især én bog synes jeg fortjener fremhævelse. Den har allerede fået ros til kvalmegrænsen i mange andre medier, men jeg vover alligevel at stemme med i det glade kor. Det er en uge siden jeg læste den og den rumsterer stadig i baghovedet, hvilket i sig selv er rigtig godt. Christian Jungersen har med ‘Undtagelsen’ skrevet en af den slags bøger der, uden at man helt er sig det bevidst, får de små hår i nakken til at rejse sig. Man kan næsten ikke forvente andet, når det er temaer som folkedrab, krigsforbrydere, mobning, akademikermiljøet og fire kvinder med lig i lasten på samme arbejdsplads, der behandles. Det er uhyggeligt – især i de underspillede mobningsscener på kontoret, der bliver så groteske fordi vi undervejs skifter synsvinkel og får lov at se begivenhederne både gennem offerets og bødlernes øjne – men hvem er hvem, når det kommer til stykket?

Måske er det fordi jeg lige havde læst et par krimier inden, men jeg blev især stjernebegejstret over hans personbeskrivelser – specielt af de tre hovedrolleindehavere og fortællersker: Iben, Malene og Anne-Lise. De er så menneskelige og genkendelige i al deres svaghed, selvbedrag og smålighed at det næsten gør ondt. Men det er ikke kun de tre hovedpersoner som får hug. Jungersen beskriver den latente ondskab i alle mennesker – så dygtigt, at man må overveje om man i samme situation ville have handlet anderledes.

Efter min mening er det klart de mere udramatiske og psykologisk ladede temaer og forløb, der fungerer bedst. De bærer bogen og er stærkt stemningsskabende. Kidnapninger og mordforsøg kan de fleste forfattere håndtere og vi ser det på film hele tiden – men den snigende uhygge og indblikket bag den polerede facade på arbejdspladsen, i venskaber og forhold… Uhuha. En ubehagelig og meget læsværdig bog!