Burkaobservation på facebook

En bekymret far:

Og det var lige den ene post der reddede mig fra en måneds tørke!

Hvad ellers kan siges er, at jeg i dag har været til en jobsamtale, hvor jeg først formåede at sprøjte danskvand ud over det meste af bordet, og siden blev voldsomt distraheret af (lyden af) en flok får (JA! På Sjællandsgade, 2200). Hvad det kom til at betyde for min samlede præstation tør jeg ikke helt gisne om.

*Billedtekst: Kåre er bekymret for hvad et evt. burkaforbud må betyde for den forestående barnevognskørsel

Første gang

Der er en første gang med alting. Og i dag har jeg kørt en bil gennem København for første gang.  En fremmed bil. I myldretiden. Og parallelparkeret på Vesterbro. Med to passagerer, som begge var bedre og mere erfarne billister end jeg. Det var lidt crazy. Og nu står det her, sort på hvidt, så kan jeg måske holde op med at tale om det til Jesper…

Chat-etikette (og sms?)

Jeg har de sidste par dage funderet lidt over min og andres brug af short-message kommunikationsformer som chat og sms.  Jeg er en kvinde. Jeg har tendens til at overfortolke og læse ting ind i udsagn, som slet ikke er der og aldrig har været der. Jeg kan bruge ulækkert lang tid på at spekulere over, om et kortfattet “okay” eller den manglende smiley efter “…” mon betyder, at jeg har sagt noget dumt i forgående besked. Og den slags er helt normalt for nogle (jo det er!) – og andre synes det er dybt åndssvagt. 

Forklaringen på min misforståenhed og andres uforståenhed ligger, tror jeg, i genreforventing. Eller, mere præcist, forventingen til hvilke sprogfunktioner den benyttede genre er til for at understøtte.

Vi opererer med (cirka) fire sprogfunktioner. (Roman Jakobsen startede med seks, Jørgen Fafner skar det ned til fire – de hedder dog stadig de Jakobsenske sprogfunktioner)

• Emotiv funktion (symptomfunktionen) Jegét – afsenderen udtrykker sig. 
• Konativ funktion: (signalfunktion) Du-påvirkning/du-styring
• Referentiel funktion: (symbolfunktion) Sags- og emnebehandling
• Fatisk funktion: fællesskabsbekræftende

Jeg kan se at jeg, både på chat og sms lystigt bruger og blander alle fire sprogfunktioner. Men det er her især de to sidste som er interessante og kan skabe ballade.

Jeg kender mennesker  (oftest kvinder) som vold-dyrker den fatiske og impulsive (så får jeg beskeder som “Ih, jeg elsker når solen skinner ” eller “Årh, sidder til vildt kedelig undervisning…:-S Hvad laver du?”) mens andre (oftest mænd) holder sig udlukkende til den referentielle funktion (beskeder som “ok”, “nej”, “måske” eller ” kl 20″).

Når vi bruger den fatiske funktion, socialiserer vi, som ude i virkeligheden. Sms bliver til en samtale, med hvad dertil hører af bekræftelser, smil, gestik og gensidighed.

Misforståelserne opstår så, når en person med en fatisk og referentiel tilgang, skal chatte med en person med en udlukkende referentiel tilgang til mediet. Eksempel:
Mig: “Hey, jeg holder fødselsdag på lørdag – kunne du tænke dig at kigge forbi?”
Referentiel svarmulighed: “Måske”
Fatisk svarmulighed: “Lyder hyggeligt Skal lige tjekke kalenderen hjemme…”

Overfører vi det til virkelighedens verden, vil jeg mene at det referentielle svar er på grænsen til det uforskammede. Men er det det i skriftlig kommunikation som chat og sms? Det kommer an på genreforventningerne. Indholdet i begge svar er det samme, den inviterede ved endnu ikke om han kan komme. Men indpakningen er langtfra ens.

Der kunne skrives mere og længe om både forkortelser, tegnsætning, brugen af smileys, betydningen af status som “optaget”, “Ikke til stede” og disses betydning for forventninger til responstid og sprogfunktion i svar (f.eks er et kort for hovedet-svar måske mere socialt acceptabelt når status er “optaget”?)

Men hvad synes du? Hvordan bruger du medierne her?

Kære Postmand

Bobleplast og rudekuverter… Ja, hver sin lyst, nabovovse!

Så smukt

Altså, jeg kan sige mange grimme ting om og til vinteren. Kulden, mørket, nedbøren – alt det der. Men jeg tilgiver årstiden lidt, når jeg cykler hjem gennem min billedskønne by sidst på eftermiddagen og himlen er sart pink og aftenblå over sneen, der er is på søerne og det bare er så… Umuligt at indfange på et grynet mobilkamera. Men kig lidt selv, forestil dig mere lys, klarere farver, frost der bider i kinderne og mennesker omkring dig der smiler, fordi solen har skinnet i dag.

Cykel eller offentlig imorgen?

Kloset-kunst

Eller poesi, eller bare lidt sjov når man alligevel sidder og ikke har andet at lave end at skrive sms’er. Og der er meget af det ude på gamle KUA.

Dejlig reklame

Og det er så her, at vi lissom er nogle stykker der forsøger at sælge en lejlighed. Tak for det, Politiken. Mage til sensationslysten skodjournalistik… Danmarks helt egen krigszone, send out the choppah! Frygt sælger! Jeg kan her fra kampzonen, en spytklat fra Mjølnerparken (ikke at jeg ville turde det!) meddele, at så er det altså heller ikke værre. Ydre Amager er også øde om aftenen – hvorfor? Fordi det ikke er et brokvarter eller city, ligesom ydre Nørrebro. Så slap dog af.

Edit: Åh, jeg kan så se at det ikke er politiken jeg skal svine – det er faktisk ritzau, der tilsyneladende er ved at falde af på den.
Én ting er at gadeplansmedarbejderne udtaler at de ikke føler sig trygge mere, det forstås. Men følgende passage kan jeg hverken genkende eller forstå er sluppet gennem uden at en redaktør har grebet ind:

“Og frygten for at gå på gaden om aftenen bekræfter en forretningsindehaver på Nørrebro.
»Jeg er begyndt at lukke tidligere. Jeg tør ikke gå ud efter klokken fire, og mine kunder tør ikke handle sent. De er angste og ringer og spørger, hvordan det ser ud på Nørrebro i dag. For går man ud, kan man blive ramt«, siger indehaveren med alvor i blikket, da Ritzau besøger hendes forretning”

Kunne vi ikke få at vide om det er Helgas frisørsalon eller Ahmads servicekiosk der lukker tidligt og tror at “går man ud, kan man blive ramt” – af en bil, ja… Som indehaveren “med alvor i blikket” siger. Jeg væmmes lidt, altså.

Noget af det gode ved Nørrebro

Er, når jeg kan vælge mellem at gå de 300 meter ned til Fakta og købe 10 bananer for 15 kroner – ELLER at gå de 20 meter ned til min nærmeste grønthandler og købe 14 bananer for 10 kroner. Min indre jyde elsker den slags.

Sarah Palin taler ud

Så har hun selv indset det:

Tak til Jesper