At glæde sig

Marts er en lang og kold og grå måned. Men der er lyspunkter, masser endda. Jeg glæder mig i den kommende tid til:

• Frokostpause fra læsningen, om ikke så længe. 
• Påskelejr. Den har jeg glædet mig til cirka siden jul, men det bliver mere og mere ubehersket forventningsfryd. Både det seminar Elli og jeg er ved at flikke sammen, den to be fantastiske bogcafé, gensynet med smukke mennesker fra nær og fjern og gamle dage, overraskelserne, talerne, selvforglemmelsen, søvnmangelen.
• Rust på torsdag. Hymns from Nineveh og The Late Parade – entré 30 kr. Ses vi mon kl 21?
• At begynde på projekt pimp Café Mødestedets website i Digitalt design. Det blir sjov.
• Bryllup. Søsterlil d. 2. maj, det blir stort. Hvad skal jeg ha på?
• Fiskefrikadeller i aften. Selvrørt fars & persille ad libitum.
• At tage hul på Universets Engle, modtager af Nordisk råds litteraturpris i 1995 af Einer Mar Gudmundsson. Det har stået lidt for stille med skønlitteraturen på det sidste. 
• At det bliver d. 16. marts, så jeg kan låne 3. sæson Desperate Housewives af Helene. 
• At cykle forbi biblioteket på vej hjem fra læsesalen og låne det nye Euroman med hjem.
• Varm kakao i aften. 

Hvad glæder du dig til?

Omvendt skriveproces

Efter at have brugt cirka tre måneder på at presse så mange nænsomt formulerede og knivskarpe analytiske pointer ned på 20 x 2400 tegn som muligt, står jeg nu overfor en helt modsat udfordring: Jeg skal hurtigst muligt få skrevet 20 x 2400 tegn ud fra en ret middelmådig teoretisk viden. Men det skal gå stærkt, der skal produceres – og kvaliteten bliver så derefter. Og jeg konstaterer undrende, at det faktisk er ret befriende at skrive helt uden filter – der skal ikke sorteres i noget, for så når jeg det ikke. Det er løst, det er usammenhængende og vævende, og det er helt ok! Jeg må dog hele tiden tage mig selv i at bremse op og begynde at fedte med detaljer og nuancer der uværgeligt sænker farten. Den går ikke, afsted ud over stepperne – hvert eneste øh tæller!

Kvalitet = tid x rescourcer

Postkort fra Skriveland

Det er nemlig der, jeg bor for tiden. I Skriveland er vores nationalret Madpakker: Én skive rugbrød med leverpostej, én med nutella, og én med valgfrit pålæg (dog oftest pølse), samt en pose gulerødder og nogle mandariner. I Skriveland går vi nemlig ikke så meget op i det der med varieret kost, men til gengæld bruger vi mange penge på kantinekaffe!
Skriveland har sin helt egen tidszone, dagene går hurtigt, men timerne snegler sig afsted. Indbyggene har et ambivalent forhold til tiden, for selv om skriveland måske ikke er det bedste sted at slå sig ned permanent, frygter de også for d. 5. januar hvor deres opholdstilladelse udløber… Skriveland er en ret lukket stat, kun den nærmeste familie kan få tildelt visa, og skal man have udrejsestilladelse, kræves der absurde mængder papirarbejde. Resultatet bliver, at Skrivelands indbyggere efter kort tids assimilation forvandles til sortsnakkende, isolerede særlinge, der ikke kan tale om andet end nationalretten, og så naturligvis de store, vigtige og nødvendige Opgaver, som i sin tid fik dem deporteret fra Den Virkelige Verden til Skriveland.

Kommunikation med den omgivende verden er dog tilladt indenfor visse rammer, så send mig en hilsen, vil du?

FAQ uge 46

Det har stået sløjt til med skriverierne her (men ikke på BA’en, Gott sei dank!), derfor en lille Q & A-session fra mig til mig, om ting jeg har opdaget eller genopdaget i løbet af den snart forgangne uge:

Q: Hvor lang tid tager det for en cyklist at blive gennemblødt af en hidsig haglbyge?
A: Vel omkring toethalvt minut, hvis vinden er i den rette vinkel.

Q: Er ingefær godt i varm kakao?
A: Ja, før søren! Med rigtig flødeskum!

Q: Hvordan redder man et par halvsløje og kedelige koteletter?
A: Karry og piskefløde.

Q: Hvor lang tid tager det at lave amerikanske pandekager af 8 liter dej?
A: Omkring 3 timer, iberegnet tyve minutter til at cykle fra Blågårdsplads til hjørnet af Griffenfeldsgade og Nørrebrogade og låne en spatel.

Q: Og hvor lang tid gider folk så blive hængende og spise pandekager?
A: Vel omkring til klokken 17 eller noget.

Q: Hvad er et Kernel Panic Window?
A: Ondskab. Macs variant over pc’ens Blue Screen of Death. Ubelejligt. Dyrt. Men også forventeligt efter halvanden meters frit fald.

Q: Hvorfor er det nu, man ikke skal gå rundt i høje, smarte støvler en hel dag?
A: Fordi man får herreondt i fødderne.

Q: Hvorfor er det, jeg gider stå ubehagelig tidligt op og cykle til Amager søndag morgen?
A: Fordi der er kirke i øjenhøjde, aha-oplevelser der holder resten af ugen.

Q: Hvorfor laver David Lynch film?
A: Ehm… 47? Skruetrækker? Rød? Læbestift? Komode? Knips?

Q: Hvorfor bruger man ikke flere eftermiddage på sofaen med Ben Webster & tæppe & avis & kaffe & snebolde?
A: Det gør man også fremover. Basta.

Q: Hvad er ugens “Øj, jeg ville næsten ønske det var sket for mig for det har godt nok potentiale til at blive en god historie”?
A: Uden tvivl denne. Og velkommen i blogland til Anissi, wuhu!

Nu flyttet ind

I skabet. Her er ganske rart, synes jeg. Udsigten er også ok.

Hjælp, morgenmadskrise!

Jeg befinder mig midt i en akut morgenmadspsykose og har brug for nye inputs… De sidste uger er jeg gået fuldstændig kold i den trofaste morgenmadsmenu der ellers har fulgt mig i efterhånden mange år: cornflakes, havregryn, rosiner, mælk, sukker – og så en kop kaffe.

Det smager simpelthen så trist og kedeligt og jeg er træt, træt, træt af det…

Men hvad spiser man så? Hvad spiser du?

Statusupdate, nu på wordpress

I morges vågnede jeg ved at en billist holdt i krydset uden for vinduet og spillede “Rockin’ around the christmas tree” helt ufattelig højt. Jeg forstod ikke rigtig noget.

Nu har jeg opgivet at få lavet noget konstruktivt på BA’en for i dag, og er i stedet ved at koge rødbeder. De vil senere blive til Tzaziki. Yes.

I aften skal jeg til kulturnat, og er lettere handlingslammet over de mange aktiviteter der er at vælge imellem, og gruer for at skulle følges med andre mennesker der måske ikke fatter, at det jeg gerne vil se naturligvis er det mest interessante!

I morgen skal jeg arbejde meget hårdt og længe på føromtalte BA.

På søndag skal jeg i kirke, og derefter formentlig vinde i badminton. Om det bliver over Jesper eller Susanne vil tiden vise.

Det var så lidt til Mor og alle mine andre fans, god weekend og efterårsferie, til dem der dyrker sådan noget.

Døm selv

Er man ved at blive uigenkaldeligt voksen når man, inden for de seneste 14 måneder:

• Er stoppet med at ryge, og slet ikke savner det
• Er begyndt at bruge tandtråd
• Er smadret hele søndag, og mandag med, hvis både fredag og lørdag er blevet senere end 23.30
• Synes at madplaner er supersmart
• Synes at rengøringsplaner er supersmart
• Synes at kassebukser er totalt 90′er og ikke særlig smart
• Skærer ned på kaffen
• Begyndt at drikke te. Myntete.
• Begyndt at synes at det der økologi da egentlig er en god idé
• Vædder med sine venner om hvem af de andre venner der først begynder at yngle
• Undrer sig over “ungdommen idag”
• Synes det er lidt spild af formiddag at sove længe
• Pludselig skal lede med lys og lygte efter venner at tage i teatret med på Reumert-billetter
• Synes at 30 år da ikke er særlig gammelt – overhovedet
• Laver sådan nogle lister her og konkluderer at nu skal der ske noget vildt
• Og kan ikke helt komme i tanke om hvad det skulle være, og forresten venter man også opkald fra bankrådgiveren og skal ned og hente vasketøj i tørretumbleren så det må vist blive en anden dag.

?

Og der må gratuleres

For vi har endelig fået en længe ventet familieforøgelse leveret her til morgen. Betragt: Den Nye Mac. Så kan jeg have min i fred, det er ikke at foragte.

Ellers? Joh, sommerferie – helt ned i gear. Og en skriveblokade på størrelse med Falster, der kun blir værre som de interessante hændelser hvilsler om ørene på mig uden at blive blogget. Oh well, vi vender tilbage på de lange og triste efterårsdage hvor der alligevel ikke er andet at lave. Lige nu er der nemlig en hel masse ingenting der kræver min opmærksomhed!

Folk tror…

Åbenbart at jeg har været væk… Dette er ikke tilfældet. Jeg har bare været travl med mange spændende ting. Nå, men hvad har Annie så foretaget sig i 2008 indtil videre?

• Været til eksamen i Oplæsning – hyggede mig med Holberg og J.P Jakobsen, scorede en 10er der faldt på et tørt sted!
• Købt en lysterapilampe! Jay!
• Læst to bøger, en god og en dårlig.
• Erhvervet mig en sær og vekslende døgnrytme, som følge af Jespers nye handicaphjælperjob med vagter på alle tider af døgnet.
• Haft sidste arbejdsdag hos Postdanmark.
• Haft første, anden, tredie og nu fjerde arbejdsdag hos Ritzaus bureau – sidder i skrivende stund bag receptionsdisken og sipper rødvin. Ja, det kan man også få penge for!
• Mistet mine vanter, købt et par nye, mistet dem igen.
• Opdaget skøn, ny musik – bl.a Beirut og Iron & Wine, for bare at nævne lidt.
• Bestilt en forlænget weekend til Berlin med ham den flinke – ja ja, det er bare endnu en kold storby, men det er en uden opvask!
• Fået nyt template på bloggen her.

Så er vi vist opdaterede, derude – også dig, Mor!