Se, jeg var jo til premiere igår på den nye Indiana Jones. Selve filmen var, tja…. Den havde sine øjeblikke, men jeg havde vist glemt hvor uinteressant jeg egentlig synes at lige præcis dén type falde-på-halen-komik er. Men der var visse elementer som trak op, især de tre unge herrer fra en nærliggende musikskole, som inden filmen gjorde deres til at piske en steming op:
…Når det kommer til politiske viser og deslige? Det snakkede de om på p3 i eftermiddags, og det var egentlig ret spændende at høre på. Nogle af os kan måske huske da Hanne Vibeke Holst gik amok på Niarn over hans kvindesyn, og fik en sviner tilbage på hans næste single. For sådan en kran skal da ikke bestemme om Niarn siger bitch – og p3 skal nok spille det.
Der er plads til lidt af hvert i Danmarks radio. De to eksempler de talte om, var først Natasjas ‘Gi’ mig Danmark tilbage’, et festligt og dansabelt lille stykke venstreorienteret propaganda. Text og musik følger nedenfor.
Det næste eksempel, Århus V-rapperen Marwan med ‘Med en sten i hans hånd’. Den var i en lidt længere ude på overdrevet, både politisk og indholdsmæssigt men med et rigtig fedt beat der kan give det masser af airplay, hvis… Hvis altså vi er fuldstændig ligeglade med hvad vi smider i æteren af politiske holdninger?
Personligt synes jeg det er fedt, hvis der også er nerve og meninger i musikken – men hvad skal statsradiofonien tænke og mene i denne her sammenhæng – er der en grænse og hvor går den?
Eller vil du bare gerne, men gider ikke betale gebyr til billetlugen? Så er du sørme heldig at læse med lige her, for jeg har et par billetter til overs til koncerten i Vega d. 17. november kl 20, og du må købe dem til 360 kr og dermed undgå de væmmelige ekstra 40 kr som Billetlugen vil have for at sælge dem til dig.
Jeg vil ikke stå tilbage for Søren og giver hermed mit vældig rare og perifere (men af den grund ikke mindre værdsatte) bekendtskab, Jonas P, min varme velkomst og en plads på blogroll’en. Skriv løs, Jonas. Vi glæder os til at læse med.
Og PS: Smid nogle flere smukke hymner på myspace, hellere i dag end imorgen – eller bedre endnu, få udgivet noget mere. Jeg vil ha mere af sin din sprøde stemme på min cd-reol.
Over & out.
PPS. Hvor er zulu sommerbio en lækker ting, og hvor er Thank you for smoking imho en hysterisk morsom film.
Nu er jeg bare nysgerrig, men hvordan har folk derude det egentlig med musik til læsningen?
Da jeg læste op til mine eksaminer i 3. g a.d. 2004 hørte jeg, af en eller anden uvis grund, en bestemt genre til hvert fag, alt efter min indstilling til netop dette fag. System of a Down til Biologi, Händel til Historie, Kaizers Orchestra til old, Kings of convinience til religion osv.
Men nu her kan jeg slet ikke arbejde til lyd. P3 er absolut no go og høres kun i pauserne, jeg kan ikke koncentrere mig når Anders&Anders snakker i baggrunden, idet de er væsentlig mere underholdende end sproglig analyse. Skal jeg endelig høre musik, skal det være på et uforståligt sprog som fransk eller Sigur Ros’sk, men allerhelst ingenting, udover bilernes blide brølen.
Kan du koncentrere dig til musik, og i så fald hvilken?
(Det sjove er, at til skønlitteratur har jeg absolut intet problem med lydtapet)
Med mig selv. Nej, jeg kom ikke på café – det var så gråt og koldt udenfor… Men det er heller ikke tosset at være fodboldgræsenke, slænge sig i sofaen, læse endnu en god bog, nyde at der ikke skal læses til i morgen, fortrænge eksamenslæsningen og sippe lidt halvgod whisky mens Lampshades dejlige musik lyser rummet op.
Og speaking of. Kender du Lampshade? Nej? Jamen så må jeg i allerhøjeste grad anbefale dette lækre dansk-svenske indie-pop-band. I front har vi Rebekka-Marias sprøde vokal – der lyder lidt som Björk, bare uden det krukkede islæt – tilsat en lækker basgang, masser af skramlende lyd, samt tekster som der både kan synges med på og tænkes over.
Bandet har kristofile tendenser, men dog så diskret at man selv kan vælge, om man vil læse det ud af deres tekster eller ej. For det utrænede øre er det poesi på smuk melodi, for det trænede er der lige ét lag mere hist og pist, som giver nye dybder til sangene. Sådan kan jeg egentlig meget godt lide det…
De har udgivet to albums: Because trees can fly (2003) og Let’s away (2006). Sidstnævnte er favoritten, og den jeg hører lige nu. I skal heller ikke snydes for lyrikken til yndligssangen… Både tekst og melodi er mere end almindelig catchy på den tunge og eftertænksomme, men alligevel uptempo måde (forvirret nu? Så køb dog pladen og lyt selv!)
-- IT´S OKAY --
Når lyden og larmen i mig
Endda overdøver skrigene omkring mig
Når der synes oceaner imellem os
Når jeg stopper at prøve
Og for længst har opgivet at kunne
Filtrere din stemme fra larmen i mig
Så kommer du alligevel og siger:
It’s okay
It’s okay my dear
I was always there
By your side
Can’t you see it?
I was always here
By your side
It’s okay
Jeg har i dag lånt 4 cd’er med Lonard Cohen af en studiekammerat. Sidder i skrivende stund og lytter til det og er ved at gå i kramper over hvor smukt, poetisk, melankolsk og melodisk det er! Hvorfor er der ingen som har fortalt mig det før?
Men det er der jo faktisk… Min far er inkarneret Cohen-fan, og det får mig til at tænke på Mikaels post om forældremusik – og hvordan jeg i løbet af de sidste par år er begyndt at lytte til meget af den samme musik som mine forældre. Min mor er i lighed med Mikaels helt tosset med Johnny Cash, og oven i hatten Elvis og Kim Larsen som jo faktisk også er ret cool.
Det mærkelige er, at bortset fra Cohen anede jeg ikke hvad de egentlig hørte af musik, de gamle. Det har ikke interesseret mig så meget og det er først når jeg har erhvervet en ny cd med Cash/tv2/Larsen/Elvis/snart Cohen og nævnt det derhjemme, at de har bemærket at det har de da hørt og dyrket i mange år.
Så det er ikke fordi jeg er blevet hjernevasket – det må bare være fordi jeg er ved at blive gammel og begynder at ligne dem mere og mere. Men hvad kan man forvente af en Opel Kadett…
Du kan jo godt lave fin og fed musik. Men hvad sker der for din nyeste single “Earth Intruders”? Mage til avantgarde katzenjammer og tåkrummende omkvæd har jeg ikke hørt mage til i lang tid.
Og Æv, P3 – indimellem kan I godt spille rar musik og være ganske underholdende. Men hvorfor har I valgt Björk som ugens uundgåelige så jeg nu for 3. gang i dag blir nødt til at rejse mig, slukke for jer og sætte en cd på?
I morgen og 4 dage frem, er der rig mulighed for at høre, se og opleve hvad kristne laver når de ikke drikker kaffe men derimod skal ud og mænge og markere sig. Vi kalder det FODSPOR 2007.
Konceptet: En masse københavnske kirker, deriblandt min har splejset til en flybillet og hentet den dygtige Nick Pollard, evangelist og forfatter, til staden, og du kan høre hvad han har at sige om emner som kærlighed, spiritualitet, fred og nyt liv ud fra et kristent perspektiv. Bare tag en ven under armen og mød op. Ses vi?
Og derudover:
På lørdag spiller det underlige band Wetterking på café Retro. Vi vil sandsynligvis komme til at høre numre som: “Farvel, Maria Montel”, “Sørine Har Mens” og “Nej, Louise – Nej” Det vil du da ikke gå glip af, vel? Nej, det tænkte jeg nok, og så ses vi jo også på lørdag. Hvor hyggeligt!
Og nårh ja – så er det forrsten også imorgen der er sidste tilmeldingsfrist til påskelejr. Søren K har endnu ikke tilmeldt sig pr. 16/3 endeligt tilmeldt sig – tak Søren, det var ikke blevet det samme uden dig!.
Slow down Idiot, slow down / Bloggen der tidligere hed SDISD / Anniething / Schjeldenheder / Speed up, Spasser, speed up! / Quidquid latine dictum sit altum viditur / Kun en elektrisk summen fra en neonreklame der skulle forestille solen / Omvejen / Hoist that rag / Ordphims