Når vækkeuret ringer før solen overhovedet overvejer at titte frem, og læsesalen kalder insisterende, så bliver man så glad af i det mindste at få lov at cykle gennem en halvvågen by med udsigt til sol, blå himmel og vilde skyer. Udsigt fra udenfor Diamanten over mod Nykredit-havnefronten. Nice.
Jeg befinder mig midt i en akut morgenmadspsykose og har brug for nye inputs… De sidste uger er jeg gået fuldstændig kold i den trofaste morgenmadsmenu der ellers har fulgt mig i efterhånden mange år: cornflakes, havregryn, rosiner, mælk, sukker – og så en kop kaffe.
Det smager simpelthen så trist og kedeligt og jeg er træt, træt, træt af det…
Men hvad spiser man så? Hvad spiser du?
Kategorier: Arrgh · Mad · Morgen · Navlepilleri
Jah, hvad har det med mig at gøre? Og tysk tortur? Og Jesper? Og Simme? Er du nysgerrig nu? Læs her, og bliv klogere.
Kategorier: Finurligheder · Morgen
Med vandet, altså. Det er væk igen. Det er dog kun det kolde denne gang. Men det er ikke rart at gå i bad i 80 grader hothot vand, og hvor længe skal man puste før det blir drikkeligt og er der ikke noget med tungmetaller og bakterier i varmt vand fra hanen?
Hvad skal man med en andelsforening med “god og sund økonomi” hvis de ikke kan sørge for noget så basalt som koldt, rent grundvand jeg kan skylle ud i toilettet?
Yes, sådan gør man en læseferie med tidligt op og sent i seng tålelig – i hvert fald et par timer om formiddagen…
Det beskriver vist min sjæl og person meget godt fra morgenen af. Jeg kan ikke håndtere så mange indtryk, det skal gerne gå rigtig langsomt, og man skal helst være rigtig rar ved mig. Op af dagen hærdes jeg, og begynder at kunne håndtere verden igen.
Derfor er det aldrig, aldrig en god idé at hive mig ud af sengen klokken træls om morgenen, hælde stærk kaffe på mig og sende mig ud i en københavnske morgentrafik 5-10 minutter for sent på den.
For i mødet med det larmende inferno af trafikanter går mit bløde og tilbagetrukne morgenjeg i baglås, og forvandles til et hadsk og frådende monster uden respekt for hverken færdselslove eller medtrafikanter. Det er Jekyll og Hyde. Det er ikke behageligt, hverken for mig eller de andre omkring mig.Jeg bliver, hver eneste gang jeg skal cykle i myldretiden, overrasket og lettere chokeret over hvor ubehageligt et menneske jeg egentlig er, og hvor let det er at fortælle folk at de er nogle idoter med tegnsprog. Og mest af alt, hvor irriterende det er, ikke at kunne sig “undskyld, det var jo heller ikke sådan ment” når man senere på dagen er kølet ned og godt kunne se at ham billisten måske var i sin gode ret til at knalde hornet i bund af mig.
Men det kan jeg ikke se i øjeblikket når det sker, og denne morgen får billisten et sæt himmevendte øjne og tydelig hovedrysten, han kvitterer med endnu et langstrakt, aggressivt dyt – som jeg besvarer med en af de håndbevægelser jeg, når jeg er ved mine fulde fem, undlader at bruge. Han ruller vinduet ned, dytter igen og råber et eller andet på svensk hvori “helvete” i hvert fald indgår et par gange. Super. Konstruktivt. Efter sådan en lille hyggekonversation, var vi sikkert begge to klar til at have en rigtig dejlig dag…
Så altså – undskyld derude! Hvis jeg nogensinde møder dig på Kongens Nytorv klokken 7.55 skal du vide, at hvad jeg end råber af dig, er det ikke sådan ment. Det er slet ikke mig.
Kategorier: Arrgh · Filosofiske smuler · Morgen
Men det trøster mig hver gang det bliver taget op: Jeg er ikke et dårligere eller mere dovent menneske fordi jeg har det svært med morgener. Det er genetisk – så fat det dog, perfide A-menneskesamfund – genetisk!
” Du må ikke, hverken som privat eller kommunal arbejder, på noget tidspunkt før 11 i en radius af 8 kilometer omkring Tagensvej 126, bruge et motoriseret trykluftsbor . Slet, slet ikke en søndag morgen efter en polterabend.”
Hvordan føles det at vide sig hadet af et helt kvarter, hr. NCC-mand? Tag dine store, gule maskiner med dig og skrid!
… Fra Garfield: “Du ved at det har været mandag, når du vågner op og det er tirsdag.”
Here we go again.
Kategorier: Morgen · Omverden · Suk · eller noget...
Hvor man under det ellers rare og forfriskende brusebad på en eller anden måde får knaldet sin albue hårdt, meget, meget hårdt ind i flisevæggen med smerte og hudafskrabning til følge. Endnu engang priser jeg mig lykkelig over at jeg læser retorik og ikke motorik.
Gad vide hvad den nye dag ellers har i baghånden til mig?
Kategorier: Morgen
