De er skæve og vinde

Genpostet fra retorikbloggen. Fordi jeg er stor fan af ordsprog og mindre stor fan af Brian Mikkelsen – og når så selvsamme Mikkelsen giver sig til at slynge den skamskudte bjørn rundt over åen i retning af glashuset med mel – eller nok nærmere uld i munden, ja så kan man ikke andet end sukke dybt og undre sig over hvad de lærte i skolen dengang?

Tvetydighed

Find utydelighed – og nå ja, også en stavefejl hvis du lyster. Flot, søndsgmorgenstrætte Politiken. Det var en af de mere mindeværdige manchetter. 

Chat-etikette (og sms?)

Jeg har de sidste par dage funderet lidt over min og andres brug af short-message kommunikationsformer som chat og sms.  Jeg er en kvinde. Jeg har tendens til at overfortolke og læse ting ind i udsagn, som slet ikke er der og aldrig har været der. Jeg kan bruge ulækkert lang tid på at spekulere over, om et kortfattet “okay” eller den manglende smiley efter “…” mon betyder, at jeg har sagt noget dumt i forgående besked. Og den slags er helt normalt for nogle (jo det er!) – og andre synes det er dybt åndssvagt. 

Forklaringen på min misforståenhed og andres uforståenhed ligger, tror jeg, i genreforventing. Eller, mere præcist, forventingen til hvilke sprogfunktioner den benyttede genre er til for at understøtte.

Vi opererer med (cirka) fire sprogfunktioner. (Roman Jakobsen startede med seks, Jørgen Fafner skar det ned til fire – de hedder dog stadig de Jakobsenske sprogfunktioner)

• Emotiv funktion (symptomfunktionen) Jegét – afsenderen udtrykker sig. 
• Konativ funktion: (signalfunktion) Du-påvirkning/du-styring
• Referentiel funktion: (symbolfunktion) Sags- og emnebehandling
• Fatisk funktion: fællesskabsbekræftende

Jeg kan se at jeg, både på chat og sms lystigt bruger og blander alle fire sprogfunktioner. Men det er her især de to sidste som er interessante og kan skabe ballade.

Jeg kender mennesker  (oftest kvinder) som vold-dyrker den fatiske og impulsive (så får jeg beskeder som “Ih, jeg elsker når solen skinner ” eller “Årh, sidder til vildt kedelig undervisning…:-S Hvad laver du?”) mens andre (oftest mænd) holder sig udlukkende til den referentielle funktion (beskeder som “ok”, “nej”, “måske” eller ” kl 20″).

Når vi bruger den fatiske funktion, socialiserer vi, som ude i virkeligheden. Sms bliver til en samtale, med hvad dertil hører af bekræftelser, smil, gestik og gensidighed.

Misforståelserne opstår så, når en person med en fatisk og referentiel tilgang, skal chatte med en person med en udlukkende referentiel tilgang til mediet. Eksempel:
Mig: “Hey, jeg holder fødselsdag på lørdag – kunne du tænke dig at kigge forbi?”
Referentiel svarmulighed: “Måske”
Fatisk svarmulighed: “Lyder hyggeligt Skal lige tjekke kalenderen hjemme…”

Overfører vi det til virkelighedens verden, vil jeg mene at det referentielle svar er på grænsen til det uforskammede. Men er det det i skriftlig kommunikation som chat og sms? Det kommer an på genreforventningerne. Indholdet i begge svar er det samme, den inviterede ved endnu ikke om han kan komme. Men indpakningen er langtfra ens.

Der kunne skrives mere og længe om både forkortelser, tegnsætning, brugen af smileys, betydningen af status som “optaget”, “Ikke til stede” og disses betydning for forventninger til responstid og sprogfunktion i svar (f.eks er et kort for hovedet-svar måske mere socialt acceptabelt når status er “optaget”?)

Men hvad synes du? Hvordan bruger du medierne her?

Må jeg?

Nu er jeg cirka midt i sådan en 4-ugers gratis prøveperiode på Informationen. Og i dag er den ikke kommet. Heller. Jeg sidder her med min kaffe og mangler den. Det er i dag bogtillæget kommer, altså!!! Det er tredie gang eller sådan noget, og selv om avisen, især torsdag-fredag, er særdeles læsværdig, svinder min lyst til at abonnere på noget nyt og måske så ustabilt. Weekendavisen, til sammenligning, er kun udeblevet en enkelt eller to gange på et år.

Må man godt irriteres over ikke at få det gratis man har bestilt?

Den BA vi ikke taler om

Skal snart til at tage form. Min underbevidsthed arbejder på overtid for at finde noget som både kan være retorisk interessant og og sådan bare interessant nok i det hele taget til at jeg gider beskæftige mig med det frem til 5. januar.

Og jeg tror jeg er ved at have en idé. D. 19. maj skød regeringen en kampagne om det personlige ansvar i luften. Til den kampagne hører et website. Det website vil jeg gerne kigge nærmere på. Både fordi det er aktuelt (hvilket vil sige at der ikke er nogen der allerede har skrevet noget om det – alt ligger åbent for mig!), fordi det kan blive en spændende kombi af visuel analyse og indholdsanalyse, og ikke mindst fordi tanken om at analysere endnu en Obama-tale giver mig TICS.

For hvem det måtte interessere, forestiller jeg mig foreløbigt at den teoretiske indgangsvinkel bliver noget etos & genreteori. Hvilke genreforventninger skaber sidens form og indhold hos publikum, og hvordan honoreres disse forventninger. Min tese er vist noget i retning af at sitet lider af gallopperende signalforvirring fordi afsenderen ikke gør det klart om siden skal bruges til indsamling af borgernes holdninger, til oplysning om regeringens initiativer eller til debat mellem borger og regering.

Så langt så godt, stay tuned!

Indy på klarinet!

Se, jeg var jo til premiere igår på den nye Indiana Jones. Selve filmen var, tja…. Den havde sine øjeblikke, men jeg havde vist glemt hvor uinteressant jeg egentlig synes at lige præcis dén type falde-på-halen-komik er. Men der var visse elementer som trak op, især de tre unge herrer fra en nærliggende musikskole, som inden filmen gjorde deres til at piske en steming op:

Det er surt at hedde Kurt

Og det er ligemeget om man er tegner eller ej. Det her er lidt morsomt på en ret tragisk måde!

Hvad kan æteren egentlig tillade sig?

…Når det kommer til politiske viser og deslige? Det snakkede de om på p3 i eftermiddags, og det var egentlig ret spændende at høre på. Nogle af os kan måske huske da Hanne Vibeke Holst gik amok på Niarn over hans kvindesyn, og fik en sviner tilbage på hans næste single. For sådan en kran skal da ikke bestemme om Niarn siger bitch – og p3 skal nok spille det.

Der er plads til lidt af hvert i Danmarks radio. De to eksempler de talte om, var først Natasjas ‘Gi’ mig Danmark tilbage’, et festligt og dansabelt lille stykke venstreorienteret propaganda. Text og musik følger nedenfor.

Det næste eksempel, Århus V-rapperen Marwan med ‘Med en sten i hans hånd’. Den var i en lidt længere ude på overdrevet, både politisk og indholdsmæssigt men med et rigtig fedt beat der kan give det masser af airplay, hvis… Hvis altså vi er fuldstændig ligeglade med hvad vi smider i æteren af politiske holdninger?

Personligt synes jeg det er fedt, hvis der også er nerve og meninger i musikken – men hvad skal statsradiofonien tænke og mene i denne her sammenhæng – er der en grænse og hvor går den?

Her kommer i hvert fald Natasja:

Og Marwan:

Partilederdebat

Her følger mit umiddelbare og vældig subjektive indtryk af de respektive partiledere efter aftenens underholdende cirkus. Ja, der vil blive snakket om frisurer – man er vel kvinde:

• Line Barfod: Kliche… En meget vred kvinde, med en stemme man ikke kan andet end blive bange for. Vi hørte ikke meget nyt: Død over Fogh, Pia og De Multinationale Skiderikker. Mit bedste bud er en ordentlig gang PMS. Aftenens ordperle: “Vi skal have kvindeløn til mandefagene”

• Margrethe Vestager: Jeg kan se hvorfor hun scorer så højt på troværdighedsbarometret – og hvor sad hendes hår dog pænt. Rar dame, som formåede at få mig til at bemærke at de Radikale faktisk også har mærkesager, selv om de ikke har været voldsomt synlige i valgkampen.

• Pia Kjærsgaard: Meget kan siges om damen her. Jeg er ikke enig med hende i særlig meget, men man må give hende at hun virkelig formår at brænde igennem, tale til seeren i øjenhøjde og fremstille sig selv som “den lille mands ven”. Desværre.

• Anders Fogh: Hvor så han træt ud, den stakkels mand. Så stygge poser under øjnene har jeg ikke haft siden 2. g. Der var ikke meget nyt i det han sagde – vi er vist ved at have fanget at det går forrygende og har gjort det de sidste 6 år, og at de røde djævle bare vil sætte skatten op.

• Naser Khader: Var jeg den eneste der efter 2 timer i selskab med Ny Alliances formand STADIG ikke fatter hvad det egentlig er de vil? Mumle mumle *dronningerunde* mumle…

• Helle Thorning Schmidt: Klarede det betydeligt bedre end i debatten sidste søndag, der var overskud og humor. Jeg har stadig ikke voldsomt meget fidus til damen, men hun forekommer mig at være et knapt så ringe alternativ efter i aften.

• Villy Søvndahl: Yes, han er on top of the world på en bølge af meningsmålingssucces – men nu skal han også passe på ikke at overdrive den lune, jyske humor. Han risikerer at fremstå som mindre professionel – men det er måske også meningen?

• Bendt Bendtsen: Ai altså undskyld mig, men jeg vil bare citere Tilværelsen “smiler skævt til den store guldmedalje, og afslører således at hans karisma kan være i en meget lille kop”. Hvor jeg ikke gider høre om skattelettelser længere.

• Bodil Kornbæk: Aftenens positive overraskelse – jeg klappede i hænderne hver gang hun fik ordet og skar igennem snik-snakken og talkrigen. To nitter dog: 1: Hendes hår! Altså, en gang reflekser og antydningen af pandehår ville virkelig gøre underværker… 2: Hendes afslutningstale. Var jeg den eneste der hørte “Undskyld vi hedder noget med “kristen” tag nu og vær sød at stem på os, for vi mener ikke noget farligt”. Det er for tyndt, helt ærligt.

Generelt: Er jeg træt at at høre på tal, som alligevel med noget der ligner garanti er modificerede. Jeg er træt at at høre om handlingsplaner og hensigtserklæringer og skrækscenarier – og det gælder begge fløje. Til gengæld synes jeg det er morsomt som Bendt B siger “Vi i VK-regeringen vil…” mens Pia K siger “Vi i VOK-regeringen”.

Gud i cyberspace?

Så ramte efterårsferien – lige midt mellem øjnene. For mig betyder det familibesøg, læsning af diverse fag- & skønlitterære godter, arbejde på  projektet og derudover forberedelse til en  gymaften , som jeg har sagt ja til at holde først i november.

Temaet for aftenen er ‘Gud i cyberspace’. Og det er lidt af en rodebunke, for nu at sige det på en diplomatisk måde. Men jeg har da gjort mig en masse tanker om emnet og er endda gået så vidt som til at skrive nogle af dem ned. Det vil blive grebet an fra (cirka) tre sider:

1. Hvad kan internettet bruges til i min personlige vandring med Gud? Findes der redskaber derude som kan hjælpe de mere uspirituelle mennesker (som f.eks jeg selv) med at blive klogere på Gud med hjerne & hjerte? Her kan nok i parantes bemærkes at det er lige så let at blive rystet i sin tro, som opbygget – jeg har i hvert fald oplevet begge dele på nettet i grader som jeg ikke før havde oplevet, simpelthen fordi “udbuddet” og spændvidden af holdninger er større.
2. Hvordan kan jeg bruge de omfattende networkingsredskaber, f.eks facebook, myspace, debatsider, blogs usw der findes derude, til at sprede de gode nyheder – sagt på en anden måde: Er det globale fællesskab som vi med internettet blive en del af, en gigantisk missionsmark, eller er det stærkt overvurderet? Herunder måske en sidebemærkning om integritet på nettet – selv har jeg i hvert fald meget nemmere ved lige at lyde dét frommere og klogere her end jeg teknisk set er IRL – folk kan jo ikke tjekke mig… Og det er vel egentlig en anelse problematisk, hvis jeg ikke er den eneste der har det sådan?
3. Hvordan bruger vi alt det ovenstående i vores fællesskaber? Kan KFS-grupper f.eks bruge en facebook-gruppe til noget? Og hvordan undgår vi den grøft der hedder subkulturer og eksklusive fællesskaber bestående udelukkende af folk vi er enige med?

Son krøller på halen og løse tanker får folk også lov at bidrage med egne links og erfaringer – ellers bliver det let temmelig ensidigt (og en god gang gruppearbejde betyder også at min forberedelsestid bliver kortere… )

Jeg er pinligt klar over at det ikke er alle mennesker der er lige som mig, så derfor kunne det være fedt med nogle input på emnet. Så derfor, kære venner i kan I hjælpe mig med lidt inspiration til følgende punkter?

•  Litteratur om emnet – findes der noget som helst derude?
• Tanker – er det noget du har overvejet der her – eller bruger du det bare?
• Anything… Noget jeg absolut bør komme ind på men som ikke er nævnt her?

Yearh, på forhånd tak for hjælpen til hvem som helst der vil hjælpe