Kloset-kunst

Eller poesi, eller bare lidt sjov når man alligevel sidder og ikke har andet at lave end at skrive sms’er. Og der er meget af det ude på gamle KUA.

Døm selv

Er man ved at blive uigenkaldeligt voksen når man, inden for de seneste 14 måneder:

• Er stoppet med at ryge, og slet ikke savner det
• Er begyndt at bruge tandtråd
• Er smadret hele søndag, og mandag med, hvis både fredag og lørdag er blevet senere end 23.30
• Synes at madplaner er supersmart
• Synes at rengøringsplaner er supersmart
• Synes at kassebukser er totalt 90′er og ikke særlig smart
• Skærer ned på kaffen
• Begyndt at drikke te. Myntete.
• Begyndt at synes at det der økologi da egentlig er en god idé
• Vædder med sine venner om hvem af de andre venner der først begynder at yngle
• Undrer sig over “ungdommen idag”
• Synes det er lidt spild af formiddag at sove længe
• Pludselig skal lede med lys og lygte efter venner at tage i teatret med på Reumert-billetter
• Synes at 30 år da ikke er særlig gammelt – overhovedet
• Laver sådan nogle lister her og konkluderer at nu skal der ske noget vildt
• Og kan ikke helt komme i tanke om hvad det skulle være, og forresten venter man også opkald fra bankrådgiveren og skal ned og hente vasketøj i tørretumbleren så det må vist blive en anden dag.

?

Stormland, Hallgrimur Helgason

Det er længe siden der sidst er sket noget på bogfronten. Jeg har læst, men ikke rigtigt gidet skrive… Men nu føler jeg mig forpligtet til det, for jeg vil gerne komme med en advarsel: Tro ikke på hvad Gyldendal skriver, tro ikke på alle de fine anmeldelser, lad dig ikke narre af den kommende filmatisering, kort sagt: Hold dig fra Stormland!

Det var endnu et bogklubs-hovsa, og den har taget ueeendelig lang tid at læse. Vi snakker plus én måned, det er meget i min verden, flere bøger nåede sideløbende at overhale indenom. 

Måske er det oversætterens lidt middelmådige præstation, min egen uvidenhed om islandsk kultur og mentalitet, mit manglende kendskab til den højtyske kultur- og filosofiskat (Goethe, Nietszhe og de andre drenge) som hovedpersonen er stor, stor fan af, måske var det bare at hovedepersonen hed noget så kækt som “Bøddi”, der gjorde det.
Måske var det fordi jeg sideløbende læste Rushdie, og så kan Politiken skrive nok så meget om “Stormland er skrevet med sproglig vildskab, krasse ordfarver og en ond vitalitet, som står op fra siderne som sorte knytnæver og små pistolskud”  men det når ikke ham den grimme brite/inder til knæene!

Jeg tror der er noget uforløst potentiale i Helgason, men måske mestrer han ikke helt formen endnu, måske mener han det ikke nok når han skriver nedladende om det moderne menneske som “colakvæg” (men i øvrigt et meget grineren ord!). For vil man skrive kulturkritisk, så har man immervæk bare at mene det! Ellers kommer det nok til at lyde lige så hult som bogen her, og virke lige så fremmed og akavet som hovedpersonen.

Jo jo, den havde da sine øjeblikke, det er ikke skidt alt sammen. Men livet i almindelighed og læseferien i særdeleshed er bare for kort til middelmådige bøger. Weiter gehen!

En lille gåde:

Der var engang tre mænd – lad os kalde dem Kasper, Jesper og Jonathan. De fik lyst til et godt glas vin, og gik derfor ned til deres lokale vinhandler for at se hvad han havde. De bestemte sig for en net lille Merlot til 30 kr. Kasper gav en 10′er, Jesper gav en 10′er og Jonathan gav en 10′er. Og så gik de hjemad.Men inde i butikken opdagede ekspedienten pludselig, at den vin han lige havde solgt var på tilbud til 25 kr! Hurtigt sendte han budet (lad os kalde ham Knud) ud af døren med 5 kr til de tre mænd, som gik lidt længere nede ad gaden.Knud indhentede Kasper, Jesper og Jonathan og gav dem hver én krone. Men Knud var en slambert, og beholdt selv de sidste 2 kroner! Nu havde Kasper, Jesper og Jonathan betalt 9 kroner hver for deres Merlot.3×9 er 27, Knud beholdt 2 kroner for sig selv.Hvor blev den sidste krone af?

Om skønhed, Zadie Smith

Der er de bøger, der giver dig rande under øjnene af mangel på nattesøvn, og nervøse trækninger når de er uden for rækkevidde. Zadie Smiths ‘Om skønhed’ er ikke en af de bøger. Så er det sagt, og lad os så komme i gang med at brokke. 

Som lunkent medlem af Samlerens bogklub, får man indimellem en lille huskekage i form af en månedens bog der ikke lige blev afbestilt (som følge af Postdanmarks inkompetence og uvilje mod at levere det blad, der fortæller mig at det er tid til at afbestille!). Om Skønhed var en sådan huskekage – den dumpede helt tilfældigt ned fra himlen med vedlagt girokort, og så kan man jo lige så godt læse den.

Bogens omdrejningspunkt er en længere fejde mellem to førende Rembrandt-forskere, en konservativ-religiøs og en venstreorienteret-liberal. Sidstnævnte, Howard, er gift med, elsker (og bedrager hyppigt) Kiki, en sort big-mama fra Florida. Sammen har de tre vældig identitetsforvirrede børn, der lidenskabeligt dyrker hhv religion, intellektuelt snobberi og gangsta’-attiduden. En råkold vinterdag flytter rivalen og hans familie (inklusiv småskør kone og lækker datter) til byen, og får ansættelse på det samme universitet. Og, som de ville sige i DSS: Det udvikler sig HØJdramatisk….  

Eller nej, det gør det ikke. For hvad der måske egentlig kunne være blevet en spændende fortælling om jalousi, panikalder, intellektuel arrogance og raceskel drukner i stedet i en halvsløj oversættelse (der især bliver direkte tåkrummende når ‘de unge sorte’ fyrer den af med gansterslag – Yo Bro!), ligegyldige personbeskrivelser og et utal af løse ender. Faktum er i hvert fald, at jeg både undervejs og nu, efter endt læsning, er bedøvende ligeglad med om Kiki gik fra Howard eller ej, og om deres (irriterende) børn nu fandt ud af om de ville være sorte eller hvide.

Er der andre der har læst den, som kan komme med nogle formildende bemærkninger? Jeg har hørt at hendes debutroman, ‘Hvide tænder’ skulle være noget bedre…

Hørt fra altanen

To unge fyre kommer gående: “mumle mumle – og så tog jeg to flasker rødvin og puttede en i hver gummistøvle – mumle mumle”

Google Greatest

Sådan lige for den sidste uges tid i hvert fald. Der har været nogle morsomme søgninger der har ledt folk hen til min sæbekasse her. Værsgo’ og nyd:

“verdens grimmeste kvinde” Den vælger jeg hverken at tage personligt eller seriøst

“hovede kogning” Skræmmer mig en smule.

“få pigers opmærksomhed” Ja! Dette er stedet… Eller?Nej, måske ikke.

“Gode ting til at få piger til at grine” Beklager – heller ikke her. Nok ikke på den måde du gerne vil bruge det, i hvert fald.

“JLO BUD” Jeg lurer lidt på om ikke det skulle ha været butt?

“åbent kraniebrud” Ja den er sikker, hvis ikke du brugercykelhjelm!

“indre missions i forhold til omverden” Indre Missions hvad?

Kære krop…

Jeg synes egentlig selv jeg behandler dig ok. Jeg sørger for at du hverken har det for varmt eller for koldt. Jeg holder dig ren og præsentabel. Jeg prøver at tænke positive tanker om dig. Jeg er holdt op med at fylde dig med røg. Du får søvn og hvile i rigelige mængder.

Det var jo for din egen skyld jeg tog dig med i fitnessworld i eftermiddags. Det skulle være så sundt, og jeg håbede at vi rigtig kunne have det sjovt sammen. Jeg synes også det startede så godt. Vores samarbejde var måske ikke helt i top, men du gjorde hvad du kunne og lidt til, det synes jeg er flot.

Så jeg vil bare gerne vide, kære legeme: hvorfor du hader mig sådan nu – hvad har jeg gjort for at fortjene denne smerte? Jeg troede da vi var pals…

Er det et faresignal når:

… Man en lun lørdag aften fravælger Øl-festival på Bakken med drengene, til fordel for afrimning af fryser og læsning af en spændende bog?

Tomgang

Der har været en længe kendt sammenhæng mellem begivenhederne her på bloggen og det generelle tempo i min tilværelse: Lavt tempo = lavt aktivitetsniveau. For mig fungerer Slow down Idiot bedst (udelukkende?) som overspringshandling.

Så dette indlæg er dels forårsaget af at jeg for 10 minutter siden tog den beslutning at vaske vinduerne, dels at oplyse folket derude om, at med mindre der sker noget vanvittigt spændende så bliver mit liv – og dermed stedet her – nede i et begivenhedsløst 1. gear det næste stykke tid.

Jeg tror dog jeg vil prøve at få mobloggen til at virke en af dagene…

    Go’ sommer!