…hjemmelavet nutella. Tjek.
2 dele chokolade
2 dele honning
1 del ristede hasselnødder
lidt vand
Chokoladen hakkes. Hasselnødderne hakkes lidt og ristes på en tør pande. Derefter (stav)blendes de med chokoladen, honningen tilsættes, blend videre – og så lidt vand (blend videre) til det har den konsistens du kan lide. Enjoy – og tak, Klaus!
Har jeg lige bestilt på nettet. Nøglen afhentede jeg et par sekunder efter jeg havde klikket “ok” og jeg har nu et sted at have alle de bøger jeg skal bruge til de næste par måneders skrivning. For det der med at skrive derhjemme, fungerer vist ikke helt optimalt for mig – bare se på hvad det blev til igår…
Så er det ikke fantastisk at jeg kan låne et skab, helt gratis i tre måneder? Jeg er vældig begejstret, tak Kongelige Bibliotek! Det er nummer 42, hvis du kommer forbi og får lyst til at se det live.
Kategorier: God idé
Læsegruppemøde og planlægning af de næste tre ugers arbejde. Nu med guldtush, plancher og andet Strategic Buisness Management-gejl. Fik jeg nævnt, jeg elsker kontrol? Det blir stort, det her.
Især når man kan få lov at misse op mod den, siddende på et tæppe i græsset, midtvejs mellem to måltider, vidende at det eneste man skal dén eftermiddag er at vaske op efter det første og gøre klar til det næste – alternativt tjatte lidt til en bold eller ryge et stop vandpibe.
Sagt på en anden måde var jeg i sommerhus i weekenden med en flok rare mennesker. Vi fejrede Stefans kvarte århundrede i en lille flække nord for Gilleleje, ren luft og ren idyl. Ja tak. Så gør det ikke så meget at jeg nu sidder ude på KUA på 8. time og nok skal hygge her et par timer endnu, det var det værd.
Nede ved stranden.
Oh yes, der var kage! Brunsviger, nærmere bestemt. Med karamelbund.
Vi prøvede efter bedste evne at lave så lidt som muligt. Lars vandt.
Søndagsbrunch. Med uret: Yoghurt med müsli, hjemmebagt bolle med hhv honning & ost, frisksliced frugt, pandekage med nutella, røræg og bacon.
Fik jeg nævnt at jeg elsker mad?
Ta’ Tagensvej, kom nu! Støjsvag asfalt – det lyder da næsten for godt til at være sandt. Eneste anke er tidshorisonten på “et par år” det kan vel betyde hvad som helst…
Ellers gode nyheder på en solrig søndag morgen.
Det er øjeblikke hvor jeg får lov at lægge sedler som disse, der giver mit liv kulør.
Patetisk?
Update: Det virker! Skraldet er væk!
Så fik jeg den endelig læst, den fra flere sider berømmede debutroman fra den småhypede nordmand.
Og den var godt nok temmelig forskellig fra både Volvo Lastvagnar og Doppler. Jeg læste den på et par timer, den var ikke til at lægge fra sig igen. Det er længe siden jeg sidst har været så meget på bølgelængde med en fortæller. Hans livsangst, dødsangst, kejtethed og ønske om at kunne frigøre sig fra den snigende følelse af at tingene ikke hænger sammen, er en af de bedste karakteristikker af det moderne menneske (nå ja, så læs da: ‘mig selv på en dårlig dag’) jeg længe har læst.
Vi har aldrig haft det bedre, kan blive hvad vi vil og få stort set hvad vi peger på – og hva så? Når nu tilværelsen alligevel, grundlæggende, føles helt helt forkert. Så hvad gør man?
Så køber man et hammerbræt, og synker ind i monotonien og det kontrollerbare. Koncentrerer sig om en og kun én ting, banker perspektivet tilbage hvor det hører hjemme. Og laver lister, masser af lister.
Og langsomt begynder tingene at hænge sammen igen. Tomrummene er der stadig, men de er måske ikke det vigtigste, når det kommer til stykket.
Er det ikke noget vi allesammen bliver ramt af indimellem, eller er det bare mig?
Sproget er også meget forfriskende. Simpelt, fragmenteret. Naivt og sansende. En lækker læseoplevelse at starte det nye år med, den er hermed anbefalet.
Kategorier: Anbefaling · Bøger · God idé
