Tour de Jylland

Jesper og Johs står i kø for at komme forbi Lars’ geniale blokade. Behøver jeg nævne at vi vandt?

Uhm

En af mine små drømme er just gået i opfyldelse. Jeg har fået et nyt vikariat, og skal de næste tre dage slå mine folder på Toms chokoladefabrik og putte skildpadder i kasser. Ikke den værste form for samlebåndsjob, man kan få kastet i nakken.

Det eneste minus (bortset fra at jobbet er i Ballerup og det er af læg-hjernen-i-garderoben-typen) er, at jeg på forhånd af jobkonsulenten blev advaret om at de gamle damer ved båndet var nogle seriøst stride rejekællinger… Det skal nok blive spændende. Fortsættelse følger.

10 positive?

Jeg er egentlig stærk modstander af alt, hvad der lugter af kædebreve – men siden det er første gang jeg nogensinde er blevet tagget, efterkommer jeg Louises opfordring og ser om jeg kan finde 10 positive ting ved min egen person. Here goes:

1. Jeg er god til at organisere og planlægge ting.
2. Jeg har, mit køn taget i betragtning, en skidegod humor.
3. Jeg vil gerne gøre gode ting for mennesker jeg holder af.
4. … Og hjælpe resten af verden, hvis den skulle have brug for det.
5. Jeg er intelligent.
6. Jeg er ok bevidst om mine svage sider.
7. Jeg er så ansvarlig at det grænser til det sygelige.
8. Jeg bagtaler meget lidt, og prøver at gøre det endnu mindre.
9. Jeg er en god værtinde – der er altid noget til kaffen og en kold i køleskabet!
10. Jeg er i stand til at se op til rigtig mange sider af en sag.

Jow, det var da en sjov øvelse man nok burde praktisere oftere. Men hvor har Louise dog ret, når hun påpeger, at vores gode sider også er vores akilleshæl. For hvis man lige twister listen og ser på glasset som halvtomt i stedet for halvfuldt er jeg en overansvarlig, konfliktsky kontrolfreak der griner af sine egne jokes, ikke kan tage et standpunkt, aldrig bruger ordet nej og tror at folk kun kan lide mig hvis jeg gør ting for dem. Charmerende…

(En del af legen er vel at jeg nu skal tagge andre bloggere – men eftersom jeg er imod kædebreve, vælger jeg at lade være… Enhver som skulle få lyst til frivilligt at skrive ‘10 positive’ er selvfølgelig velkommen)

Livsvisdom

… Fra Garfield: “Du ved at det har været mandag, når du vågner op og det er tirsdag.”

Here we go again.

Den lykkelige barndom

Det er lige gået op for mig, hvor mange ting jeg for 10 år siden var lykkeligt fri for at kunne blive frustreret over. Livet var dejlig ukompliceret dengang i 1997.

Her følger en liste over 10 irritamenter, hvis eksistens eller dårlige sider jeg dengang var uvidende om:

1. Sne. Engang var det lig med kælketure, snemænd og fri fra skole, hvis der var nok. Idag er det reduceret til sjap, som gør mine sko våde og forvandler en simpel cykeltur til ekstremsport med livet som indsats.
2. Emails, og folk som ikke besvarer dem, inden der er gået et døgn og helst mindre (herunder irritationen på mig selv, når jeg gør mig skyldig i samme forbrydelse)
3. Økonomiske spekulationer. Var der ikke mange af. Mad på bordet, tøj på kroppen og lommepenge til det sjove kom helt af sig selv. Og skulle man låne en klatskilling, var det uden renter.
4. Rød bølge på cykelstien. I 1997 boede jeg i en by uden et eneste lyskryds, så den gav sig selv.
5. Spastiske mobiltelefoner, herunder min egen.
6. Overspringshandlinger på internettet – i de gode gamle dage kedede man sig bare en rum tid, til man fandt på noget fornuftigt at lave.
7. Akademikersnobberi.
8. Teologiske slagsmål internt mellem kristne.
9. Politik. Ingen forventer at et barn skal have en mening om den slags.
10. Mad, der ikke lykkes. Mors lykkedes altid.

Selvfølgelig må der findes en tilsvarende liste over ting som jeg i 1997 synes var bunden, og idag er ligeglad med. Den må komme en anden god gang.

Om Positivisme og andre ubehageligheder

Positivisme er noget mystisk noget. Umiddelbart lyder ordet rart og hyggeligt, det må være noget med en lys og glad indgangsvinkel på tilværelsen. Men nej.

Positivisme er en art videnskabsteori, som (meget) kort fortalt, går ud på, at al erkendelse principielt er videnskabelig og bygger på ‘intersubjektivt kontrollerbare observationer og eksperimenter og ræssonnementer, der er baseret på disse’
Derudover er Positivisme navnet på det et 33 sider langt kapitel, jeg skal have læst til undervisningen imorgen. Første halvdel var faktisk ganske spændende, men efter lidt for lang tid i sofaen under tæppet med en irish coffee (man skal jo belønne sig selv undervejs) blev mine øjne langsomt tungere. Nu har jeg læst den samme sætning (…blive uddybet ved at relatere dem til diskussioner inden for et eller flere humanistiske fagområder bla bla bla) Op til rigtig mange gange. Jeg er gået i hak og har brug for en overspringshandling.

Så hurra for webloggen, hurra for et tastatur at græde ud ved, hurra for  den nys startede champions league-sæson, som gør at Jesper er andetsteds og ikke kan give mig dårlig samvittighed over at overspringshandle

Faste(lavn)

Så ramte vi fastelavnsmandag, og jeg håber folk har fået slået katten af tønden.

Igår snakkede Jesper (for de uindviede: ham gutten jeg giftede mig med) om at holde en manager-pause. Det havde taget meget tid på det sidste, og når han nu alligevel havde vundet Champions League med Sevilla et par gange, var det måske godt nok med et lille break.
Og vi nu er på denne tid af året, kunne vi lige så godt kalde det en faste og køre den til påske. Men jeg kunne egentlig også godt tænke mig at være med! Problemet er bare, at jeg ikke rigtig spiller computerspil. Det kunne så være internet? Kaffe? Smøger? Kage? Tanken om at undvære bare én af de fire i over en måned, gør ondt langt ind i sjælen – men er det ikke også det, der er meningen?
Garanteret det ville være sundt, både fysisk og mentalt, lige meget hvilken af dem jeg måtte vælge. Men….
Måske jeg bare er for meget et vane- og luksusdyr, men et eller andet sted irriterer den erkendelse mig – for der må jo være en mening med galskaben og jeg har en mistanke om at jeg snyder mig selv fr en velsignelse eller to, ved ikke – frivilligt – at give afkald på lidt goder i ny og næ.

Hvad tænker du om det her faste-sjov?