Ah, skønlitteratur. Har du savnet mig? Jeg har savnet dig! En fortravlet weekendavis og en håndfuld ambitiøst påbegyndte (aldrig fuldførte) faglitterære værker er bare overhovedet ikke det samme.
Så tak til valgkampen for at være ovre, tak til eksamensperioden for stadig at være uvirkelig fremtid, tak til aftenerne for at blive mørkere og tak til Bengtsson for at tage alt det bedste fra Aminas breve og Submarino og skrive det ind i en landevejskrønikke og far/søn-historie, der (næsten) ikke står tilbage for McCarthys Vejen.
De små 400 sider er hurtigt læst, jeg kan ikke se nogen grund til at du ikke skulle gøre det.




