Se, jeg var jo til premiere igår på den nye Indiana Jones. Selve filmen var, tja…. Den havde sine øjeblikke, men jeg havde vist glemt hvor uinteressant jeg egentlig synes at lige præcis dén type falde-på-halen-komik er. Men der var visse elementer som trak op, især de tre unge herrer fra en nærliggende musikskole, som inden filmen gjorde deres til at piske en steming op:
2 responses so far ↓
Søren K // 22/05, 2008 at 1:47 |
Åh. Det minder mig om lydsiden til det Commodore 64 Indy-spil brormand havde i tidernes morgen.
Og det er ingen kompliment.
Stefan // 23/05, 2008 at 5:44 |
Så ringe var filmen da heller ikke, men ok slutningen gik lige lidt over gevind
Jeg oplevede som bekendt også den musikalske optakt til premieren, og jeg må tilstå, at den, udover det faktum at de da var meget søde, fik års musikskolekoncerter til at passere revy for mit indre – ikke rart!
For dem af jer, der ikke ved, hvad en sådan indebærer, kan jeg oplyse, at det er noget med pligtskyldige klapsalver, utallige disharmonier og malplacerede superlativer i mængder ud over det sædvanlige.