ca 2 mdr. ved kølig opbevaring

Hvor tager man hen

6/12, 2007 · 6 Kommentarer

Hvis man gerne vil over 25 grader i januar måned?

Den her fugtigklamme, møggrå, lysfattige parodi på en hyggevinter er ved at være for meget. Og nej, stearinlys hjælper ikke – har været der.

Så jeg vil gerne væk, langt væk. Problemet er bare at jeg er ud af en familie hvor ferie = en tur til Lolland og besøge Farmor og Farfar, og det er fint, for sådan var tiderne og kassebeholdningen i 90′erne. Men heraf følger, at jeg er helt på bar bund hvad angår erfaringer med charterturisme – jeg aner ikke hvor man tager hen… Men det er jo nu jeg har chancen – ung, fri, og så dybt forgældet at lidt fra eller til ikke gør den store forskel.

Men… Kan man overhovedet komme over de 25 grader i januar uden at skulle til sydøstasien eller det der er værre? Jeg afslører herved at min geografiske & meterologiske knowhow ligger på et lillebitte sted – så hvis det er 8 timers flyvning og 12 forskellige visa der skal til, kan jeg måske også godt nøjes med en 17-18 grader, hvis det endelig er… Men gode geografiske ideer modtages med tak. Til gengæld lover jeg (måske) at komme hjem igen.

Kategorier: Arrgh · Navlepilleri · Vejret

6 responses so far ↓

  • Linealis // 6/12, 2007 at 4:14 | Svar

    Ja, det skal nok ikke være Miklagård. I Damaskus og Beirut ser også lidt kedeligt ud. Men hvad med Egypten? Pyramider, snorkling og cruise på Nilen. Der er muligvis andre, der har gjort det før, men det bliver det jo ikke værre af :-)

  • frovin // 6/12, 2007 at 9:02 | Svar

    Nææh, er dine forfædre fra Lolland!? Det er mine osse! Hvorhenne, om man tør spørge?

    Og Lolland er måske ikke så tosset endda med klamme Lalandia. Ellers Marokko.

  • Brian // 6/12, 2007 at 10:47 | Svar

    Du skal da til Egypten – Sharm El Sheik eller en af de andre små hyggelige badebyer på Sinai. Der er simpelthen bare skønt – og billigt. Billigst måske i Dahab eller Nuweiba.

    Du kan flyve direkte til Sharm El Sheik – og vælger I en anden by, så hyrer I en lokal beduin til at køre jer for en lille skilling.

    Der er sol, varme, koraller, mulighed for udflugter til bibelske steder – fx. Mount Sinai. Og så er flyvetiden kun 5 timer.

    God tur, Annie. :-)

  • simon kl // 6/12, 2007 at 11:52 | Svar

    25 grader… Jeg synes faktisk du er lidt krævende ;) Bare at få solen at se vil være guld værd der sidst i Januar!

    Jeg hører at Simon og Lea også tænker på at tage afsted til Januar, med ryanair som jo flyver billigt til Sydeuropa. Det bliver næppe 25 grader i Januar, men solen skinner da altid dernede. Cirka…

  • schjelde // 6/12, 2007 at 1:58 | Svar

    Fro: Har endnu ikke været i Lalandia, men Knuthenborg var velbesøgt. Mit fædrende ophav er vokset op i en lille flække ved navn Raa, et stenkast udenfor Maribo.

    Brian: God idé, den kigger vi på.

    Simme: Ja, min rejselyst udsprang faktisk af at overvære Elli og Leas wall-to-wall på facebook. Tænk sig, to mennesker kan med ryanair komme til Alicante og hjem igen for 356 kr incl skatter og alt det pjat. Alicante er 17 grader i januar… Men i så fald skal vi beslutte os inden for de næste 11 timer, for der slutter tilbudet.

  • Linealis // 9/12, 2007 at 12:10 | Svar

    Jamen, så er sagen da klar: Du tager til Lolland, henter en blå anemone, og daffer til Vestjylland og planter den. Togturen vil kun koste dig 3 gange så meget (mindst) som omtalte flybillet til Alicante (hvor det så end er).

Skriv en kommentar

  • Retorik og det der ligner

  • fejlslutninger
  • nadjas reflexioner
  • retorikbloggen
  • retorikfaget på KU
  • silva rhetoricae
  • taletank
  • turbulens
  • Der skrives om:

    Anbefaling Andet Arrgh Bøger Bøvl Blogprisen 2007 Blogroll Dough eller noget... Filosofiske smuler Finurligheder God idé Hørt Halleluja Internet København Ligegyldigheder LOL Lyt til Nyt mac Mad Medier Meta Morgen Musik Navlepilleri Omverden Ordperler Pæn ting Q & A Rejseblogs Retorik Så' det sagt Samfund Skriveproces Studie Suk Tanketomgang Trafik Tro Uncategorized Undren Vejret
  • Arkiv

  • Blog Stats