Så sidder jeg her foran (bag?) skærmen endnu en lørdag aften. Uhm, det er så dejligt, svagt at kunne høre det sociale liv suse forbi udenfor og mærke tomheden indfinde sig, mens ens venner langsomt glemmer en…
Men der er jo den her gymaften der skal laves, og i aften skal den have en ordentlig skalle. Når nu Jesper alligevel skulle se film med drengene.
Så jeg har foræret mig selv de optimale rammer for en god gang skrivning. For mig er det noget i retning af:
- Stilhed – musik er bandlyst, det er ordene på skærmen der er i centrum.
- Rødvin ad libitum – altså sådan et moderat ad libitum, jeg skal kunne ramme tasterne, men ordene flyder nu bare lettere når 10 % af den censur min hjerne normalt udøver på mine sætninger er ophævet.
- Absolut solitude.
- Moderat til stærkt tidspres.
- Mørke udenfor. Også gerne regn så jeg ikke fristes til at cykle nogensteder.
- En vis form for periodisk kontrol over hvor megen tid jeg spilder på nettet…
Har du nogle skrivestimuli du vil dele med mig?
9 responses so far ↓
Grev Lindgren // 28/10, 2007 at 12:05 |
Jeg vil klart tilråde en anden gang at droppe punkt 1, det er min erfaring at hård dødsmetal er særdeles fordrende for min skriveproces. Endvidere er Mathildes Skummet Kakaomælk den ultimative “BrainEpo”, sammen med en pakke Balancid fra apoteket til at tage de sure opstød, er det ren trylledrik for hjernebarken.
louisems // 28/10, 2007 at 5:23 |
En af mine gode stimuli ville være en god løbetur inden skrivningen påbegyndes – godt med blod til hjernen og masser af frisk luft og endorfiner – så kører det!
schjelde // 28/10, 2007 at 6:31 |
Greven inspirerer mig, Louise skræmmer mig…
Grev Lindgren // 28/10, 2007 at 8:13 |
Det er ligeledes mit umiddelbare skøn, som lægmand forstået, at Louise har brug for professionel hjælp, jeg tænker spændetrøje, hvidt snit og sikrede institutioner… Eller som min far en gang sagde “Løbe en tur? Du må jo være sindsyg!”
louisems // 28/10, 2007 at 8:13 |
Hæhæ, jeg er også meget skræmmende
Lind // 29/10, 2007 at 8:38 |
Hmm, de gange jeg har forvildet mig ud på de dugfriske veje med løbeskoene på, har det bestemt ikke affødt en ekstra energisk aktivitet nårt jeg er kommet hjem. Snarere er jeg faldet i søvn. Så jeg tror ikke jeg kan anbefaler løbetur..
JLo // 29/10, 2007 at 10:08 |
Jeg plejer at tage nogle morfinlignende piller, jeg er kommet til at få af min mor. Så slapper man så dejligt af
Grev Lindgren // 30/10, 2007 at 10:38 |
@JLo
Well… kemisk lykke er stadig lykke!
schjelde // 30/10, 2007 at 1:47 |
Nemlig. Kærlighed er en endorfin-rus, og Gud sider i frontallappen.
forunderlige biologiske verden…