Ferieprojekt nr. 101

…hjemmelavet nutella. Tjek.

2 dele chokolade
2 dele honning
1 del ristede hasselnødder
lidt vand

Chokoladen hakkes. Hasselnødderne hakkes lidt og ristes på en tør pande. Derefter (stav)blendes de med chokoladen, honningen tilsættes, blend videre – og så lidt vand (blend videre) til det har den konsistens du kan lide. Enjoy – og tak, Klaus!

Alt godt har en ende

Eller i hvert fald noget af det. Det ser lidt ud som om at adblockere er ved at finde vej ud til den brede befolkning, ellers ville Berlingske vel ikke besvære sig med at afskære mig fra deres nyheder. Øv, altså! Men hvis jeg partout skal stilles overfor valget mellem gratis nyheder hos Berlingske eller blinkende bannere med pandaer, politikere og biler i alle regnbuens farver, så er det faktisk ikke så svært…

Men – set i forhold til diskussionen om Aidonline, så er det vel egentlig lige så undergravende for de gratis sites eksistensberettigelse at jeg nægter at se på reklamerne, som når Aidonline tryller et andet billede ind i stedet for det som sitet bliver betalt for at have, eller hvorn? Er jeg nu skurk alligevel?

(Og til dem der undrer sig over hvorfor i alverden jeg pludselig begynder at blogge igen efter så lang og larmende tavshed, så er svaret naturligvis, at jeg netop nu burde sidde og skrive på noget helt andet…)

Gider I lige?

Føje Skiftingen til jeres rss-reader? Det er Jeppe, og måske en dag Rasmus. Det er faktisk ret godt, hvis man er til psykologi, kunst, feminisme og ukontrollable svinere – men vi er kun to der kommenterer, så der er lidt stille. 

Tak herfra.

Cykel før og efter

Bedre sent end aldrig og så videre.

Før:

Efter:

Tulipantræ ved KUB Nord

Min udsigt fra læsesalen. Kan jeg bebrejdes at det er småt med skriverierne? Ethvert nogenlunde normalt menneske vil da tusind gange hellere kigge på de der hvide blomster og lysegrønne blade, end skrive en dum rapport. 

Tvetydighed

Find utydelighed – og nå ja, også en stavefejl hvis du lyster. Flot, søndsgmorgenstrætte Politiken. Det var en af de mere mindeværdige manchetter. 

Øl-karma

Dette er en lille sandfærdig historie der vil udstille mig som et middeldårligt menneske, som får en lærestreg til sidst.

Det er en almindelig hverdagsaften og jeg skal om til en veninde og vende verdenssituationen over en dåseøl og et stop vandpibe. Fakta skal hjælpe mig med første del: skaffe øl. Samme Fakta har Fuglsang på dåse på tilbud, sådan et par stykker skal jeg da have. Men her sker det der ofte sker når man prøver at balancere med for mange ting på én gang: En af dåserne glider mig af hænde på vej op mod kassen. Den falder gennem luften, rammer gulvet et par gange, hopper, danser, ruller, triller og lægger sig pænt til rette. Men sådan en rystet øl vil jeg da ikke have, så den ryger retur til hylden.

Et par kilometer senere, udenfor en blok i Nordvest, fumler jeg med min taske, og en Fuglsang ser sit snit. Den falder gennem luften, rammer asfalten et par gange, hopper, danser, ruller, triller og giver sig hidsigt til at sprøjte gylden væske ud gennem de af asfalten tilføjede sår og huller.

Moralen må være at frem og tilbage er lige langt, og at der er nogen der kigger, når jeg indirekte ryster andre folks øl!

Første sushi-oplevelse

Tænk at jeg skulle blive 25 før jeg nåede dertil. Rå fisk og ris er jo ganske ganske fantastisk! Tak til Jesper og SushiByUs

Fredag i det private erhvervsliv

Twitter…

Er det ikke lidt ligesom facebookopdateringer*, bortset fra at jeg kan nøjes med at læse dem jeg faktisk gider?  Måske jeg skulle komme mig over min instinktive modvilje, så? Eller hvad? Hvad kan Twitter give mig, udover noget at blogge om og undres over? Hvad giver det dig?

*Ja ja, jeg ved godt Twitter egentlig kom før facebook, men af en eller anden grund brager det igennem alle steder i disse dage, her og her og her  og her f.eks.